Det sidste pistolskud satte et perfekt punktum

40 ÅR TIRSDAG: Alberto Contador udmærkede sig med sin offensive kørestil på cyklen. Spanieren tog store sejre, men blev også dømt for doping.

Artiklens øverste billede
Spanieren Alberto Contador var i en årrække en markant skikkelse i cykelsporten med 68 professionelle sejre. Billedet er fra Vueltaen i 2017. Arkivfoto: Jaime Reina/Ritzau Scanpix

Det kunne næsten ikke være skrevet bedre.

Da Alberto Contador krydsede målstregen på toppen af den stejle Alto de L’Angliru i 2017, formede han fingrene som en pistol, mens han kørte alene over målstregen.

Dagen efter sluttede cykelkarrieren for spanieren.

Sejren til ”El Pistolero” i Vuelta a España var det perfekte punktum og samtidig kendetegnende for den stil, der gjorde den klatrestærke rytter populær.

Helt fra bunden af bjerget lancerede han sit angreb, som han så ofte havde gjort i karrieren. Nogle gange var han endda stukket af med mange hårde strabadser i udsigt, og det var tit med til at åbne cykelløbene.

Som stortalent var Alberto Contador allerede brudt igennem i starten af 00’erne i hjemlandet for det succesfulde Once-hold, der siden blev til Liberty Seguros.

Blev alvorligt syg

Efter få år som professionel blev Contador i 2004 ramt af et slagtilfælde, som han selv har beskrevet som en begivenhed, der forandrede hans liv.

En operation var nødvendig, og først syv måneder senere var han igen i stand til at sidde i et felt.

Karrieren tog først rigtigt fart efter skiftet til amerikanske Discovery Channel et par år efter.

Her kørte han sig første gang til den samlede sejr i Tour de France i 2007, inden han rykkede videre til Astana.

Karantæne efter doping

Siden vandt rytteren med den karakteristiske vuggende kørestil Touren to gange mere, men sejren i 2010 blev taget fra ham.

I en af spanierens dopingtest under det franske etapeløb blev der fundet spor af clenbuterol. Det udløste en karantæne på to år, som ud over Tour-triumfen kostede ham en samlet sejr i Giro d’Italia og 10 andre sejre.

Han har altid bedyret sin uskyld. I stedet stammede det ulovlige stof fra en bøf, forklarede han.

I sensommeren 2012 gjorde Contador comeback på det daværende Saxo Bank-Tinkoff Bank. Og han brugte ikke lang tid på at køre sig i form.

Med det samme sikrede han sig en af sine tre triumfer i Vueltaen, og frem mod karrierestoppet fem år senere blev det samlet set til 68 professionelle sejre.

Kærligheden til cykling har siden suget ham tilbage i sporten.

Ud over at være ekspert hos Eurosport har Contador sammen med Ivan Basso søsat det spanske Kometa-hold, hvor danske Mathias Larsen blandt andre har kørt. Kometa kører som pro team på cykelsportens næsthøjeste niveau.

Contador var frem til 2019 gift med ungdomskæresten Macarena Pescador. Sammen har de sønnen Luca.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.