Udskældt golfstjerne har meldt afbud til forsvar af majortitel

Phil Mickelson fortsætter sin golfpause, efter at han har fået kritik for interesse i saudiarabisk projekt.

Sidste år blev Phil Mickelson den ældste majorvinder i golfhistorien, da han vandt PGA Championship, men han kommer ikke tilbage og forsvarer sejren i år.

Den 51-årige amerikaner har således meldt afbud til årets udgave af PGA Championship, som begynder 22. maj i Oklahoma i USA. Det oplyser PGA Tour på sin hjemmeside.

Afbuddet kommer efter en periode, hvor Phil Mickelson har været i skudlinjen for at tale varmt om den udskældte udbrydertour LIV Golf.

Touren er finansielt støttet af Saudi-Arabien, og der er enorme præmiesummer på spil. Den er sat i verden som konkurrent til PGA Tour og DP World Tour.

Det er første gang siden sin debut i 1993, at Phil Mickelson ikke spiller PGA Championship, skriver nyhedsbureauet AFP.

I april meldte Phil Mickelson afbud til US Masters, årets første major, for første gang siden 1994.

Faktisk har Mickelson ikke spillet golf siden januar, fordi nogle særdeles bemærkelsesværdige kommentarer så dagens lys i februar.

Phil Mickelson kaldte Saudi-Arabien for blandt andet ”skræmmende motherfuckers” på grund af landets tvivlsomme forhold til menneskerettigheder.

Det var han dog villig til at se igennem fingre med og var positiv over for at involvere sig med saudiaraberne og den nye pengestærke tour.

Han undskyldte siden sine udtalelser, som, han troede, var uden for citat, og så gik han ellers på golfpause. Han fortrød dog ikke sine positive udtalelser om den nye tour.

Flere af Phil Mickelsons personlige sponsorer har trukket sig i kølvandet på begivenhederne.

Den første turnering på LIV Golf-touren løber efter planen af stablen i juni i England. Der er planlagt otte turneringer i år.

Både PGA Tour og DP World Tour har slået fast, at spillere, der stiller op på den nye tour, bliver udelukket fra de to tours.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.