Nicolai Højgaard holdt fast i toppen ved Italian Open
20-årige Nicolai Højgaard er klart bedste dansker i golfturneringen Italian Open.
I sidste uge vandt 20-årige Rasmus Højgaard golfturneringen Omega European Masters i Schweiz, der er en del af European Tour.
I denne uge er det så tvillingbror Nicolai Højgaards tur til at markere sig positivt.
Han ligger efter to dage som en delt nummer seks i syv slag under par ved Italian Open, og det er tre slag mindre end den førende spiller, australske Min Woo Lee.
Fredag gik Nicolai Højgaard i to slag under par takket være blandt andet fire birdies undervejs.
I alt syv danskere er stillet til start i Italian Open, der også er en del af European Tour, men Nicolai Højgaard er den eneste, der er med i toppen.
Faktisk missede fem af danskerne cuttet og weekendens to afsluttende runder. Kun Rasmus Højgaard er med broren videre med en samlet score i banens par.
Thorbjørn Olesen, Joachim B. Hansen, Lucas Bjerregaard, Søren Kjeldsen og Jeff Winther har alle spillet færdig.
Turneringen har en samlet præmiesum på godt 22 millioner kroner.