Fortsæt til indhold
Sport

Dansk landsholdsspiller forlader NHL og tager til Sverige

Patrick Russell skifter NHL og Edmonton Oilers ud med en fremtid hos svenske Linköping HC.

/ritzau/

Den amerikanske ishockeyliga er blevet en dansker fattigere.

28-årige Patrick Russell meddeler på Instagram, at han forlader Edmonton Oilers efter 59 kampe i NHL fordelt på tre sæsoner.

Han har også spillet for Edmontons udviklingshold i AHL, Bakersfield Condors, men tager nu til Sverige for at tørne ud for Linköping HC.

- Først og fremmest vil jeg gerne takke organisationen i Edmonton og Bakersfield for fem fantastiske år.

- Når det er sagt, ser jeg frem til at vende tilbage og få en ny udfordring i Linköping HC. Ser frem til at komme i gang med sæsonen, skriver Russell på Instagram.

Den danske landsholdsforward fik som ung en del af sin opvækst hos netop Linköping HC.

I Danmark spillede han tre kampe for Rungsted under coronapausen i NHL, og han har tidligere tørnet ud for Gentofte Stars.