Axelsen sled sig i All England-finale i dansk drama

Viktor Axelsen tog sejren i en ren dansk semifinale mod Anders Antonsen i All England.

Artiklens øverste billede
Viktor Axelsen er for andet år i træk klar til finalen i All England. Foto: Adrian Dennis/AFP

Viktor Axelsen er nu kun én sejr fra at genvinde All England, en af sæsonens mest prestigefyldte badmintonturneringer.

Axelsen besejrede lørdag aften landsmanden Anders Antonsen i drabelig semifinale, der for alvor eksploderede i et højdramatisk tredje sæt.

16-21, 21-7 og 21-17 lød sejrscifrene til Viktor Axelsen, som dermed fik revanche for nederlaget i sæsonfinalen i januar.

Dengang var Antonsen smartest, og det var også den 23-årige aarhusianer, der indledte bedst i Birmingham.

Antonsen begyndte at trække fra midt i første sæt. Han tilspillede sig fem sætbolde ved 20-15, og Axelsen nærmest forærede ham sætsejren ved at serve bolden ud af banen.

Til gengæld var det Antonsen, der var i gavehjørnet efter sidebyttet. Som tidligere i turneringen havde han det svært med den ene banehalvdel og slog et utal af bolde ud af banen.

Axelsen skabte sig hurtigt et stort forspring, og Antonsen valgte tydeligvis at spare på kræfterne til det afgørende sæt, hvor de to spillere skulle skifte banehalvdel midtvejs.

Det varede blot 14 minutter, inden Axelsen havde vundet et trist sæt med 21-7, og så var der ellers lagt op til en altafgørende styrkeprøve i tredje sæt.

Og her blev der for alvor skruet op for charmen på det grønne gulv. Duellerne blev alenlange, mens spillerne med maskerede slag jagtede hinanden rundt på banen.

Ved stillingen 5-4 til Axelsen spillede de to træningskammerater en duel, hvor bolden røg over nettet 68 gange, inden Antonsen endelig vandt pointet.

Antonsen var bedst, da han befandt sig på ”den gode” side af nettet og førte 11-6. Men derefter overtog Axelsen styringen, fik udlignet til 12-12 og opbyggede derefter et knebent forspring.

Han tilspillede sig tre matchbolde ved 20-17 og vandt den første, da Antonsen lige akkurat slog bolden ud af banen. 

I søndagens finale skal Axelsen op imod den unge malaysier Zii Jia Lee.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.