OL-håb skifter til Aarhus 1900: En »egoistisk beslutning«, der måtte træffes

Den 23-årige 400-meter-løber Benjamin Lobo Vedel skifter barndomsklubben i Aalborg ud med Aarhus 1900. Og nu bliver jagten på OL-billetten for alvor intensiveret.

Artiklens øverste billede
Benjamin Lobo Vedel har skiftet barndomsklubben i Aalborg ud med Aarhus 1900. Her ses han, da han blev junioreuropamester i 400-meter-løb. Foto: DECA Text&Bild for Dansk Atletik Forbund

For et år siden valgte den aalborgensiske 400-meter-løber Benjamin Lobo Vedel at lægge collegelivet i USA bag sig.

Det unge sprinttalent droppede elitetræningen over there og vendte snuden hjemad for at intensivere jagten på en eftertragtet billet til OL. En målsætning, der bestemt vejede tungere i den lovende 400-meter-løbers mindset end de utallige collegestævner, der hurtigt hobede sig op i kalenderen over en hel universitetssæson.

Men da Benjamin Lobo Vedel satte kursen hjemad over Atlanten, var endedestinationen ikke Aalborg og barndomsklubben Aalborg Atletik og Motion. I stedet valgte Benjamin Lobo Vedel at slå sig ned i Aarhus for at kickstarte et målrettet samarbejde med den danske landstræner i sprint og hæk, Mikkel Larsen. OL-deltagelse var det altoverskyggende mål.

Et OL, der som bekendt i sommer blev udsat til næste år grundet pandemien.

Barndomsklub skiftet ud

Samarbejdet mellem den unge talentfulde sprinter og den danske landstræner er til gengæld det seneste års tid i den grad blomstret. Og 23-årige Benjamin Lobo Vedel har igen fået blod på tanden og genvundet den påkrævede ærgerrighed, som ellers var visnet en smule i USA.

Det uventede corona-break, der for mange atleter måske nok er endt som et vanskeligt benspænd, har for Benjamin Lobo Vedel vist sig som et kærkomment pusterum, hvor han i ro og mag har kunnet falde ordentligt på plads i det aarhusianske og lære den danske landstræners træningsidealer langt bedre at kende.

Målet er selvfølgelig stadigvæk det samme. Og måske er chancerne for at kunne gøre sig gældende blandt de allerbedste endda blevet et hak bedre med den ekstra forberedelsestid.

I bestræbelserne på at realisere sin store drøm har Benjamin Lobo Vedel dog også måttet træffe et svært valg: nemlig officielt at skifte barndomsklubben i Aalborg ud med Aarhus 1900. For en OL-satsning koster. Og eftersom Aalborg Atletik og Motion lige nu står tilbage med en udfordret økonomi som en direkte konsekvens af coronaen, har det derfor ikke været muligt at leve op til de krav, som både Dansk Atletik Forbund og Benjamin Lobo Vedel selv har stillet, i håbet om at en potentiel OL-deltagelse i Tokyo i sidste ende også bliver en realitet.

»En egoistisk beslutning«

Med de praktiske aspekter in mente beskriver Benjamin Lobo Vedel også skiftet som et naturligt skridt. Det er trods alt på Aarhus 1900’s løbebane, at han det seneste års tid har haft sin daglige gang.

Han medgiver, at klubskiftet samtidig har været et benhårdt og selvisk valg.

»Da jeg fik at vide, at det ikke længere var muligt at blive i Aalborg Atletik og Motion, blev jeg selvfølgelig nødt til at træffe en egoistisk beslutning. Og det er nogle gange dét, der skal til, hvis man gerne vil opnå sine mål. Samtidig har det været med fuld opbakning fra barndomsklubben. Og selv om det selvfølgelig har gjort ondt i klubsjælen, har de haft fuld forståelse for skiftet. Der er intet ondt blod imellem os, og de støtter stadig op om mit store mål,« understreger Benjamin Lobo Vedel.

Vil slå tidskrav

Da den talentfulde sprinter i fjor vinkede farvel til universitetslivet i Florida, var det et opgør med »den amerikanske stil«, hvor trænerens ord var lov, og dét at sætte spørgsmålstegn ved metoderne blev anset som mangel på respekt. En tilgang, som ikke just havde den rette motiverende virkning på Benjamin Lobo Vedel.

I selskab med Mikkel Larsen er der igen skabt den altafgørende tillid mellem træner og atlet.

»I det hele taget var Mikkel Larsen grunden til, at jeg tog til Aarhus. Han er en virkelig kompetent træner, og jeg vidste, at han ville gøre et fantastisk arbejde. I USA var det strictly business, og man var nærmest bange for sine trænere. Herhjemme er det helt anderledes,« forsikrer Benjamin Lobo Vedel.

Omtrent 45 sekunder er tiden, man skal slå, hvis man altså pønser på at kvalificere sig direkte til OL på 400-meter.

En plads blandt de 48 bedste på verdensranglisten kan til den tid selvfølgelig også gøre det.

Selv satser Benjamin Lobo Vedel på at slå tidskravet. Og hvis alt går efter planen, bliver den snarlige indendørssæson med bl.a. et EM i Polen og et VM i Kina de afgørende kvalifikationsstævner.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.