Rejseselskaber: Danskere tager terrortrussel mere roligt end nordmænd og svenskere

På trods af terrorangrebet tirsdag i Istanbul bliver der stadig solgt rejser til Tyrkiet, lyder det fra rejseselskaberne.

Artiklens øverste billede
Lene Kristiansen fra Aalborg nyder ferien i Bodrum i Tyrkiet. Privatfoto

Selv om Istanbuls største lufthavn tirsdag blev udsat for et bombeangreb, der kostede 41 mennesker livet, fortsætter salget af rejser til Tyrkiet, og de rejselystne danskere lader sig tilsyneladende ikke skræmme.

»Det påvirker på ingen måde vores ferie, overhovedet. Det er selvfølgelig tragisk det, der er sket, og det rammer virkelig tyrkerne. Der er mange tomme liggestole, restauranter og hoteller her i Bodrum, men vi har det godt, føler os trygge og er godt informerede,« siger Lene Kristiansen, som er fra Aalborg og på ferie med Spies Rejser i Tyrkiet med sin mand.

»Vi nyder det virkelig, spiser god mad og snakker med nogle søde mennesker,« siger hun.

Hun passer godt til det billede, som tre af landets store rejseselskaber tegner af danskerne. De siger, at vi er mindre påvirkede af truslen om terrorangreb end svenskere og nordmænd.

Opbremsning i salget

I dagene efter terrorangrebet er salget af rejser gået ned, men der sælges fortsat en del rejser til Tyrkiet – bl.a. fordi priserne er væsentligt lavere end til f.eks. Mallorca og Costa del Sol, hvor der pga. af terrortruslen i Tyrkiet og Egypten, er pres på hotellerne.

»Svenskere og nordmand er mere påvirkede, når sådan noget sker. Vi har ikke haft en eneste gæst, der ikke ville af sted, men vi har fået henvendelser fra folk, der var bekymrede, men blev beroliget efter at have snakket med os. Et terrorangreb i Istanbul betyder ikke noget for dagligdagen på feriestederne, der ligger 800-900 km væk. Man bliver jo heller ikke hjemme fra Flensborg, fordi der sker noget i München,« siger direktør Peder Hornshøj, Bravo Tours.

Hos Star Tour fortæller pressechef Nikolai Johnsen, at man onsdag fik en del henvendelser fra bekymrede danskere og oplevede en opbremsning i salget af rejser.

»Når der sker sådan noget, skal folk lige følge udviklingen et par dage, så stabiliserer det sig. Der skal mere til at slå danskerne ud af kurs. De er mere standhaftige og mindre følsomme over for hændelser af den slags, og de har taget det mere roligt end nordmænd, finner og svenskere, der kimer os ned,« siger han.

Hos Spies er der enkelte kunder, som gerne har villet afbestille rejsen eller ombooke den til Mallorca eller Cypern. Men de blev skuffet.

Så længe Udenrigsministeriet siger, at det er sikkert at rejse til Tyrkiet, kan man ikke få pengene tilbage for en rejse, man har bestilt. Og hvis man vil ombooke den, skal man betale det, som det koster.

»Dagen efter angrebet solgte vi et par hundrede rejser til Tyrkiet, så der er stadig rigtig mange mennesker, der gerne vil af sted. Måske tager danskerne det mere roligt og har is i maven, fordi de har oplevet Muhammedkrisen og derfor er mere vant til truslen,« siger produktchef Carlos Cebrian, Spies.

De seneste år har der været flere terrorangreb i Tyrkiet, og onsdag opdaterede Udenrigsministeriet sin rejsevejledning til landet. Heraf fremgår det, at risikoen for terrorangreb mod turister i løbet af 2016 er blevet større:

»Terrorangreb i Tyrkiet har indtil videre primært været rettet mod tyrkisk militær og politi eller politiske forsamlinger og demonstrationer. Der har dog tillige været angreb rettet mod vesterlændinge, herunder turister,« skriver Udenrigsministeriet, der direkte opfordrer folk til at holde sig på sikker afstand af alle politiske forsamlinger og demonstrationer.

»Så vidt muligt bør man også undgå eller minimere opholdet på steder, hvor mange mennesker samles, som for eksempel indkøbscentre, undergrundsbaner, turistattraktioner, turiststrøg og lignende steder. Rejsende opfordres også at holde sig orienteret om den aktuelle situation gennem medierne og rejsebureauer samt til at følge myndighedernes anvisninger.«

Ifølge Lene Kristiansen, som er på ferie i Bodrum, handler det om at have fornuften med sig og være årvågen over for ting, som er unormale.

»Sådan er det jo uanset, om det er i Danmark, i Tyrkiet eller et helt tredje sted. Sådan som verden er skruet sammen i dag, er der næsten ingen steder, man kan føle sig sikker,« siger hun.

Sidste år rejste 200.000-250.000 danskere på charterferie i Tyrkiet. Det tal ventes i år at falde med 20-30 pct.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.