Stor kvinde bestilte to flysæder til Thailand - og fik dem på hver side af midtergangen

Spies har samlet nogle af de mere kuriøse eksempler på klager og henvendelser fra kunderne.

Spies og søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia har samlet nogle af de mere kuriøse klager og henvendelser fra kunderne. bl.a. den fra en kraftig kvinde, der i erkendelse af egen storhed havde købt to sæder på et fly fra København til Thailand.

»Problemet var blot, at de to stole var placeret på hver sin side af flyets midtergang. Problemet blev dog løst til alles tilfredshed,« fortæller kommunikationschef Torben Andersen, Spies.

Ifølge administrerende direktør Lars Thykier fra Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) er der en klar tendens til, at danskerne klager mere og leder med lup efter noget, som de kan klage over, så de kan få pengene tilbage for rejsen.

Uforståeligt sprog i radioen

Bunken af kundehenvendelser hos rejsebureauerne viser, at danskerne henvender sig om de underligste ting. F.eks. har man hos Star Tour fået klager over, at der var for mange grækere ved en pool i Grækenland. Og hos Falk Lauritsen Rejser  klagede en gæst over, at der var alt for mange lokale (tyrkere) i Alanya.

»En anden havde rejst med os de seneste 20 år, men nu var det slut. Han ville aldrig rejse med os mere, for på flyet hjem sagde kabinepersonalet, at de desværre ikke havde flere øl,« fortæller kommunikationschef Glenn Bisgaard, Flak Lauritsen.

Her er nogle af henvendelserne til Spies:

En dansk gæst havde på flyrejsen til Rhodos købt en radio til strandbrug. På vejen hjem ville han have pengene tilbage: Der blev ikke talt dansk i radioen, men kun et sprog, som han slet ikke forstod.

En anden gæst havde i flyet modtaget et katalog med tilhørende bestillingsliste.

Efter at have kigget på bestillingslisten, undrede han sig dog over, at han kun måtte bestille for 633 kr. på udrejsen.

»Han syntes, at det var ærgerligt, at vi satte begrænsninger for hans købelyst, når vi nu havde så mange fine tilbud,« siger kommunikationschef Torben Andersen, Spies.

Desuden kunne han ikke forstå, at han kun måtte købe for præcis 1 kr. mere på hjemrejsen end han måtte ud - nemlig 634 kr.

»Det viste sig dog, at gæsten ikke helt havde forstået, at DK633 og DK634 blot er vores flynumre og ikke står for danske kroner,« forklarer Torben Andersen.

En anden klage kom fra en dansker, der ikke helt havde forstået, hvad det indebærer at rejse på ferie i et andet land.

»Receptionisten var spansk. Maden var spansk. Der var simpelthen for mange udlændinge.«

Svindel: Sådan kom kameraet til 5 euro til at koste 14.000 kr.

Torben Andersen nævner også en ældre historie, som illustrerer spændvidden i klagesagerne. Den gik til det tidligere Tjæreborg Rejser og kom fra en jysk kvinde, der rejste til Tunesien sammen med sin nye kæreste.

I bagagen medbragte hun et pink sæt plyshåndjern samt andet sexlegetøj til en samlet pris af ca. 1.800 kr. Men ak, tolderen snuppede udstyret ved ankomsten.

Ikke alene krævede hun erstatning for sex-rekvisitterne, men også et nedslag i rejsens pris på grund af en 'væsentlig forringelse af selve ferieoplevelsen'.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.