Koldkrigsturisme i Danmark

I Danmark er der op mod 1.400 anlæg, der er direkte levn fra Den Kolde Krig. Anlæggene tæller op mod 18.000 bygninger og er med til at tegne et billede af det store beredskab, man opbyggede til beskyttelse af Danmark.

En stor del af forsvarsværkerne er åbne for offentligheden og kan opleves i hele landet. På Langeland og Stevns kan man besøge museer i de omdannede forter, der fortæller historien om det danske forsvar til vands. I Rold Skov vil man snart 60 m under jorden kunne besøge et gigantisk bunkeranlæg, der først blev offentligt kendt i 2012. I København kan man komme om bord på landets største kampskib, og på Bornholm kan man se spor af øens rolle som spionvirksomhed.

»Det er en ufattelig god dokumentation, vi har i de tilbageværende koldkrigs-anlæg. Lige meget hvilken tid et anlæg kommer fra – om det er vikingetiden eller Den Kolde Krig, er det vigtigt at give det videre til eftertiden,« understreger Lars Nørbach, der er direktør på Nordjyllands Historiske Museum, der står for arbejdet med Regan Vest.

I dag er der rig mulighed for at lege turist i eget land, og besøge de mange forskellige koldkrigs-anlæg, der er spredt over hele landet. En stor del af den yngre befolkning husker ikke Den Kolde Krig, men de mange tilbageværende konstruktioner kan hjælpe med at give en større forståelse af truslen fra øst.

Langelandsfortet

Under Den Kolde Krig var Langelandsfortet et af landets største forsvarsværker. Fortet blev bygget i 1952-53 til bevogtning af den vestlige del af Østersøen. Formålet var, at man fra dansk side skulle være i stand til at forhindre Sovjet og de øvrige Warszawapagtlandes krigsskibe i at komme ind i dansk farvand.

Langelandsfortet omfattede kanoner, underjordiske bunkers, depoter, luftværnsstillinger, udkigsstation, radaranlæg og var bemandet af cirka 400 marinesoldater.

Fortet lukkede ned i 1993 og åbnede som museum i 1997. I dag er der mulighed for at gå på opdagelse i bygningerne og blandt andet se de fire 150 mm kanoner samt dertilhørende ammunition. Man kan se cockpittet på sovjetiske kampfly og komme om bord på en minestryger, der er et skib specialdesignet til fjernelse af minefelter til søs. Alt sammen omgivet af dukker i menneskestørrelse, der imiterer fortets personel, så oplevelsen bliver mere livagtig.

Koldkrigsmuseum Langelandsfort har åbent fra den 1. april til den 31. oktober og ligger nær øens sydspids ved Bagenkop, 24 km fra Rudkøbing.

Bornholms Værn

Bornholm havde en helt central rolle under Den Kolde Krig, idet øen med sin placering midt i Østersøen næsten lå inde på Warszawapagtlandenes territorium.

Med etableringen af strategisk placerede overvågningsanlæg ved Hammeren, Rytterknægten og Dueodde blev øen i Østersøen en vigtig spiller for den danske efterretningstjeneste. Efter Anden Verdenskrig var Bornholm under sovjetisk besættelse fra den 9. maj 1945 til den 5. april 1946. Bornholmerne var således under Sovjetunionens magt i næsten et år efter, at Danmark var blevet befriet af de allierede styrker under Montgomerys kommando.

Sovjetunionens betingelser for at rømme øen var, at den danske garnison på Bornholm ikke måtte overstige en vis størrelse, og at "fremmede magter" ikke måtte have indflydelse på øens administration.

På Bornholms Museum har man en fast udstilling, der viser fem sider af Den Kolde Krig på øen. Her kan man blandt andet se lyttestationerne og radaranlæggene, der blev brugt som spioncentral for efterretningstjenesten. Man kan også opleve de civiles Bornholm, der blandt andet indebærer billeder fra ”Atomkrig, nej tak”-demonstrationer på øen. Bornholms Museum er opdelt i fem afdelinger, og udstillingen om Den Kolde Krig befinder sig på Det Kulturhistoriske Museum i Rønne.

Fregatten Peder Skram

Peder Skram er den danske flådes største kampskib og fungerede som kommandoskib for den danske og vesttyske marines forsvar i tilfælde af krig. Fregatten blev bygget i 1966 og fik megen international bevågenhed, idet den var den første af sin art.

Det var herfra, man skulle kontrollere og koordinere missilangreb af potentielle fjendtlige landgangsstyrker. Ved en fejl affyrede skibet et missil mod et sommerhusområde i 1982. Ingen mennesker kom til skade, men fire sommerhuse blev totalskadede.

Fregatten Peder Skram er sammen med ubåden Sælen i dag omdannet til museum. Om bord har du mulighed for at få et indblik i, hvordan livet så ud for den 180 mand store besætning. Der er både skibshospitalet, arresten, operationsrummet, sengepladser og meget mere at opleve. Derudover kan man få lov til at røre ved de forskellige former for ammunition, som fregatten havde med på sine ture. Peder Skram er en del af Marinestation Holmen i Københavns Havn, der ligger ganske tæt ved centrum. Museet har åbent i skolernes sommer- og efterårsferie.

Stevnsfortet

Stevnsfortet beskyttede skibstrafikken i Øresund og indsejlingen til København mod fjendtlig invasion under Den Kolde Krig. Fortet på Stevns var et af de største i landet sammen med Langelandsfortet. Placeringen helt ud mod Øresund gjorde, at hvis krigen brød ud, ville man ligge i forreste frontlinje, klar til kamp. Fortet blev bygget i 1952-56 som et atomsikret anlæg og var i mere end 40 år klar til at beskytte Danmark mod truslen fra øst. Stevnsfortet adskiller sig fra Langelandsfortet blandt andet ved at ligge 18 m under jordens overflade. Som besøgende har man mulighed for at gå på opdagelse langs de 1,7 km underjordiske gange. Der er kun 10 grader nede i fortet, og man får en fornemmelse af stemningen på forsvarsstationen, hvor man ventede på, at krigen ville bryde ud.

Når man trænger til lidt fri luft omkring sig, er der også mulighed for at nyde udsigten over Øresund, hvor der tidligere blev holdt øje med fjendens fartøjer fra de to kanontårne.

Koldkrigsmuseum Stevnsfort har åbent fra den 28. marts til den 31. oktober og kan besøges ved Rødvig, 30 km syd for Køge.

Regan Vest

Bunkeren er blevet beskrevet som “Danmarks bedst bevarede hemmelighed”, da det i 2012 kom frem, at der havde ligget et gigantisk sikkerhedsanlæg skjult under jorden i næsten 50 år.

Regan Vest blev bygget i 1963-68 som beskyttelses- og arbejdsanlæg for kongefamilien og regeringen. Navnet er en sammentrækning af de to ord, regering og anlæg, og altså ikke en henvisning til den amerikanske præsident af næsten samme navn. Bunkeren har plads til 350 mennesker og ligger skjult cirka 60 m under jorden ved Rebild Bakker i Rold Skov.

Med et areal på mere end 5.000 kvm skulle det være rigeligt at opleve, når museet åbner for offentligheden. Der bliver mulighed for at se, hvordan en fuldt udstyret bunker så ud under Den Kolde Krig.

Regan Vest har blandt andet et meget omfangsrigt maddepot og en kommandocentral, hvorfra det skulle være muligt for regeringen at fortsætte med at styre landet trods atomkrig. Bunkeren er mere civilt indrettet end de militære, idet den skulle huse Danmarks ledere.

Regan Vest er endnu ikke åbnet for offentligheden, men efter planen kan den besøges i løbet af 2016.