Fortsæt til indhold
Rejser

3 km lang lavaflænge har åbnet sig nær populær rejsedestination: Vulkanudbrud kan have vidtrækkende konsekvenser for hele verden

Lavaen bevæger sig 100 meter i timen, og udbruddet er det syvende siden december sidste år.

De fleste kan huske den store askesky fra vulkanen Eyjafjallajökull, der skabte panik i lufthavne i hele Europa i 2010. På grund af askeskyen blev over 10.000 afgange aflyst af frygt for, at askepartiklerne ville gå i flymotorerne og skabe motorsvigt.

Island har nu oplevet sit syvende udbrud siden december sidste år med en tre kilometer lang flænge Reykjanes-halvøen, og man har været nødsaget til at lukke den populære turistattraktion Den blå lagune, da lavaen nåede helt til parkeringspladsen. Den er i skrivende stund fortsat lukket.

På trods af udbruddet så forholder de islandske myndigheder sig rolige, og der er endnu ikke blevet varslet om nedlukningen af lufthavne på Island.

Alligevel er der grund til at følge udviklingen nøje. For hvad der sker i Island, kan hurtigt komme til at berøre mennesker over hele verden.