Støjberg vil ikke tvinge indvandrere i kirke

Det bør være frivilligt, om indvandrere går i kirke juleaften, siger integrationsminister Inger Støjberg (V).

Artiklens øverste billede
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V): Den enkelte må selv afgøre, om de vil gå i kirke juleaften eller deltage i andre kristelige højtider. Jeg mener ikke, at man skal tvinges til at gå i kirke juleaften. Man kan også helt lade være at gå i kirke. Foto: Lars Krabbe

Vi bør ikke blande os i, om indvandrere går i kirke juleaften eller overholder andre kristelige højtider.

Det siger integrationsminister Inger Støjberg (V) til socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen i Folketingets spørgetid.

- Den enkelte må selv afgøre, om de vil gå i kirke juleaften eller deltage i andre kristelige højtider. Jeg mener ikke, at man skal tvinges til at gå i kirke juleaften. Man kan også helt lade være at gå i kirke, siger Inger Støjberg.

Lars Aslan Rasmussen vil vide, om hun er enig med "regeringens eneste støtteparti (Dansk Folkeparti, red.)" i, at "det at være dansk kræver, at man holder kristne højtider og går i kirke juleaften".

DF's udlændingeordfører, Martin Henriksen, sagde for nylig:

- Vi mener, at de, der kommer her til landet, langt henad vejen skal blive som danskere er flest, og for at blive det skal man kende kristendommen og dens betydning for det danske folk.

- Og man skal deltage i den del af vores kulturpakke for at opleve de ting, som samler flertallet af befolkningen i nogle fælles ritualer og traditioner.

Martin Henriksen udtalte sig som led i striden om, hvad det vi sige at være dansker.

Striden kom, da det borgerlige flertal i en folketingsdebat vedtog en tekst med bekymring om, at etniske danskere er i mindretal i ghetto-områder som Vollsmose og Brøndby Strand.

- Man har ret til at mene, hvad man vil. Det har hr. Martin Henriksen også ret til, siger Inger Støjberg.

Integrationsministeren er "fuldstændig enig" med Dansk Folkeparti i, at kristendommen udgør en stor del af dansk kultur og fundamentet i Danmark.

- Det er et fundament, som også indeholder en række frihedsrettigheder: religionsfrihed og ytringsfrihed, siger Inger Støjberg.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.