Indvandrere skal deltage i de kristne højtider og lære om kristendommen for at kunne kalde sig danske.
Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti efter en uge, hvor politikere på Christiansborg i skarpe vendinger har debatteret, hvad der skal til for at blive dansker.
For selv om der er trosfrihed i Danmark, spiller kristendommen en så central rolle, at det er nødvendigt med kendskab til den, mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.
»Vi mener, at de, der kommer her til landet, langt henad vejen skal blive som danskere er flest, og for at blive det skal man kende kristendommen og dens betydning for det danske folk. Og man skal deltage i den del af vores kulturpakke for at opleve de ting, som samler flertallet af befolkningen i nogle fælles ritualer og traditioner,« siger han, der kræver af indvandrere, at de markerer de kristne højtider, men hvordan det sker helt konkret, må være op til hver enkelt.
Et godt råd fra Henriksen er at gå i kirke i julen, for »så er man da i det mindste på rette vej«.
»Man kunne også forestille sig, at man slår et smut forbi en kirke i påsken, om ikke andet så bare for at se, hvordan det foregår,« siger Martin Henriksen.
”Til et folk de alle høre”
Trods den aktuelle flirt mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti tager S i denne sag skarpt afstand fra DF-meldingen:
»Det er meget farligt at gøre danskhed til et spørgsmål om religion. Faktisk mener jeg, at noget af det mest danske, som vi har, er, at vi ikke blander os i, hvad hinanden går og tænker og tror på,« siger udlændingeordfører Dan Jørgensen (S).
Også i blå blok er der undren over DF-meldingen, som Liberal Alliances udlændingeordfører, Laura Lindahl, kalder for »udansk«.
Hos Venstre henviser politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen, til Grundtvig når han skal give sit bud på, hvornår man er dansk.
»”Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil, har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild.” Det opsummerer det egentlig ganske fint for mig. Man skal først og fremmest se sig selv som dansk. Men man skal også kunne sproget og ikke blot vedkende sig, men også forsvare de danske værdier,« lyder det fra Jakob Ellemann-Jensen.
