Indvandrerpolitik styrer migrantstrømmen mod Europa

Bistandskroner får migranter mod Europa, siger Dansk Flygtningehjælp. Derfor er indvandrerpolitik vigtig.

Artiklens øverste billede
"Hvis der er orden i adgangsforholdene, så er det nemmere moralsk for lande at bede nogle om ikke at komme ind på det irregulære arbejdsmarked, hvis man ved, at der er fremgang og udvikling i deres eget land," siger Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Foto: Darko Bandic/AP

Det er almindeligt kendt.

Hos Dansk Flygtningehjælp er man ikke overrasket over, at forskere i Berlingske siger, at danske bistandskroner kan sende endnu flere migranter mod Europa.

For jo mere velstand, man mærker i sit land, desto mere kan man forestille sig at søge ud, siger generalsekretær Andreas Kamm.

- Hvis man skaber udvikling og fremgang i fattige lande, så er det ikke ensbetydende med, at folk ikke ønsker at rejse derfra. Tværtimod tyder alt jo på, at rejselysten stiger. Verden åbner sig for dem, og de ønsker at rejse til andre lande og søge lykken.

Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke er en god idé at skabe fremgang i fattige lande. Folk er nemlig mindre tvunget til rejse ud og sende penge hjem til familien, når deres land er i god udvikling.

Derfor handler det i høj grad også om, at Europa og andre lande skal have styr på deres indvandrerpolitik, siger Andreas Kamm. På den måde kan de styre migrantstrømmen bedre.

- Verdens lande styrer jo selv den legale adgang med deres indvandrerpolitik.

Men det er vigtigt, at man husker at skelne mellem flygtninge og migranter, siger Andreas Kamm.

- Flygtninge skal vi give beskyttelse, og de skal ikke sendes hjem. Det er noget andet med migranter, som ikke er forfulgt, men som søger en bedre tilværelse og arbejde.

- De mennesker er velkomne, hvis der er brug for deres arbejdskraft, men det enkelte land har altså mulighed for at sige nej. Og der kan man bedre sige nej med god samvittighed, hvis vi og andre lande støtter med udviklingsmidler, siger han.

For regeringen er et af pejlemærkerne at bekæmpe migration med milliarder af kroner til udviklingslande. Men udenrigsminister Kristian Jensen (V) medgiver dog også, at udviklingsbistand ikke er en garanti mod, at migranter søger mod Europa.

- Folks ønske om at migrere til Vesten kan være så stærkt, at hverken udviklingsbistand eller andet kan tale dem fra det.

- Vi ser jo også, at migranter kommer hertil, uanset om det er fra lande, vi yder bistand til eller ej, skriver Kristian Jensen i et svar til Berlingske.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.