Naturpakke giver mindre kvælstof og store smil hos Konservative

De store smil var fundet frem i blå blok, da de fire borgerlige partier fredag morgen trådte frem med en færdigforhandlet naturpakke i hænderne.

Fokus har særligt været på De Konservative, der har krævet kvæltstofreducerende tiltag for at opveje nogle af de negative miljøkonsekvenser fra regeringens omstridte landbrugspakke.

De Konservative havde på forhånd spillet ud med et ønske om 624 tons mindre kvælstof over de næste to år, og resultatet i naturpakken er endt med op til 630 tons kvælstofreduktion i 2017 og 2018.

Så der var stor tilfredshed hos den konservative forhandler, Mette Abildgaard, da naturpakken blev præsenteret:

»Oven på landbrugspakken var det vigtigt for vores vandmiljø at få reduktioner i kvælstofudledningen. Vores udspil var 624 tons, så når jeg står her med 630 tons, så er det svært ikke at smile,« sagde hun og takkede de øvrige partier for at bakke op om ønsket.

Reduktionen afhænger dog af, at landmændene går med til den frivillige ordning.

Ifølge professor på Institut for Biovidenskab ved Aarhus Universitet Stiig Markager udledes der omkring 57.000 ton kvælstof om året.

Den samlede pakke koster 363,5 millioner kroner over fire år. Blandt hovedpunkterne er udbredelsen af mere urørt skov, altså skov, som får lov at vokse frit og vildt uden indblanding fra skovhugst og sprøjtning.

I alt skal der udlægges 13.300 nye hektar skov til såkaldte biodiversitetsformål i oven i de eksisterende 11.700 hektar i de statslige skove i Danmark. Heraf bliver 19.100 hektar urørt skov og 5.900 hektar anden skov med biodiversitetsformål. Dermed får Danmark mindst 25.000 hektar biodiversitetsskov alene i de statslige skove. Dertil kommer private skovmoråder.

I biodiversitetsskove er skovdrift tilladt i et vist omfang, men hovedformålet er at sikre en rig biodiversitet. Dyrehaven i Klampenborg er et eksempel på en biodiversitetsskov.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen udtrykte ved præsentationen begejstring for naturpakken, som er blevet betydeligt større, end regeringen først lagde op til.

»Vi ønsker at være ambitiøse og sikre os mod tilbagegang i biodiversiteten.«

»Vi ønsker at give danskerne mere rum i naturen til at kunne komme ud i naturen også den bynære,« sagde Esben Lunde Larsen og beskriver naturpakken som en gave til både danskerne og til naturen.

Danmarks Naturfredningsforening er dog ikke helt så begejstret, som ministeren:

»Ærgerligt at det endte med smal og uambitiøs naturpakke, der primært er omprioritering af eksisterende midler til natur,« skriver naturorganisationen på Twitter.

Reduktionen på op til 630 tons kvælstof i naturen skal blandt andet hentes i hus ved hjælp af en frivillige efterafgrødning, hvor landmænd bliver kompenseret for at så efterafgrøder, der kort fortalt suger kvælstof op af marken.

Den planlagte efterafgrødningsordning i landbrugspakken bliver udvidet med knap 66.000 hektar efterafgrøder, svarende til ca. 200 ton i 2017 og 430 ton i 2018.

Fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer lyder reaktionen, at de danske landmænd kan være meget tilfredse med naturpakken, skriver Ritzau. Indholdet tager nemlig hensyn til både landbrug og natur.

»Vi vil gerne rose aftaleparterne for at sætte fokus på den helt nødvendige balance mellem natur og anden arealanvendelse,« siger viceformanden i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen.

Med naturpakken og kvælstofreduktionen på plads sætter De Konservative nu endegyldigt punktum for striden om landbrugspakken, hvor partiet væltede daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, fordi de ikke længere havde tillid til hende.

»For os er det et punktum. Vi har fået en minister, som vi har fuldstændig tillid til. Og vi har fået de kvælstofreduktioner, som vi har bedt om. Det er et fælles ansvar, at vi er endt med så stor og ambitiøs en aftale, som vi er,« sagde Mette Abildgaard.

Analyse: Borgfred mellem V og K kan blive kort:

Analyse: Borgfreden mellem V og K kan blive kort