Vælgernes dom: Pape klarede sagen om landbrugspakken bedre end Løkke
Den konservative partileder Søren Pape Poulsen udløste en regeringskrise, da han udtrykte mistillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen under sagen om landbrugspakken for to måneder siden.
Drama er ikke en sjældenhed på Christiansborg, men februar måned var alligevel vildere end gennemsnittet.
Vi taler selvfølgelig om sagen om landbrugspakken, hvor De Konservative trak tilliden til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen og udløste en fuldtonet regeringskrise samt en flere dage lang nervekrig med Venstre.
To måneder efter de hektiske februardage er vælgernes dom tikket ind: Den konservative leder, Søren Pape Poulsen, håndterede forløbet bedre end statsminister Lars Løkke Rasmussen, viser en måling foretaget af Wilke for Jyllands-Posten.
I målingen svarer 26,9 procent af de adspurgte, at den Konservative leder klarede sagen bedst, mens "kun" 20,9 peger på Lars Løkke Rasmussen.
Klart flest vælgere, nemlig 38,7 procent, svarer dog at »ingen af de to« håndterede sagen bedst, mens knap 14 procent ikke ved, hvad de skal mene.
Striden om landbrugspakken tog for alvor fart, da Søren Pape Poulsen tirsdag aften den 23. februar trak støtten til daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. I De Konservatives optik havde hun ikke oplyst Folketinget tilstrækkeligt om, at landbrugspakken isoleret set havde en negativt effekt på miljøet de første fire år, fordi der blev udledt mere kvælstof.
Efter et flere timer langt samråd, hvor den eneste fejl, som Eva Kjer Hansen ville indrømme, var at der manglede en lille fodnote i lovmaterialet, mistede Konservative tålmodigheden. På et pressemøde samme aften trak Pape tilliden til Eva Kjer.
Svaret fra statsminister Lars Løkke Rasmussen kom prompte. Han indkaldte regeringens støttepartier til hastemøde i Statsministeriet for at se »om regeringen fortsat har flertal til at være regering,« skrev han i en nu danmarksberømt besked på Twitter.
Derefter var der tavshed fra statsministeren i 16 timer, hvor spørgsmålene hobede sig op.
De efterfølgende dage fulgte flere krisemøder blandt de borgerlige partiledere samt en række »terapimøder« på Marienborg, hvor tilliden i blå blok skulle genoprettes. På et ekstraordinært pressemøde onsdag den 24. februar beskrev Løkke situationen som »en skæbnestund « for regeringen, men fastholdt sin fulde støtte til Eva Kjer.
»For mig handler det om langt mere og andet end landbrugspolitik. Det handler dybest set om, hvorvidt det borgerlige projekt er levedygtigt. Om hvorvidt der er tillid mellem partierne. En tillid der gør, at vi sammen kan lede landet,« sagde han og truede med at udskrive valg, hvis Konservative ikke droppede kravet om Eva Kjer Hansens afgang.
Men det gjorde De Konservative som bekendt ikke. Og resten er historie.
»Vi har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at vi gjorde det rigtige,« siger politisk ordfører Mette Abildgaard i dag om forløbet.
Jyllands-Postens måling bekræfter hende i, at den konservative linje var den rigtige.
»Vi er selvfølgelig glade for, at der er opbakning til, at vi stod fast på, at Folketinget skal have korrekte og fyldestgørende oplysninger fra en minister,« siger hun.
På spørgsmålet om, hvad K – set i bakspejlet – fik ud af sagen, peger hun først og fremmest på, at Esben Lunde Larsen er rykket ind som ny miljø- og fødevareminister.
»Vi skal ikke længere forhandle eksempelvis naturpakke eller planlov med en minister, som vi ikke har tillid til. Det er meget vigtigt for os, og vi er glade for, at vi har fuld tillid til den minister, vi nu sidder over for,« siger Mette Abildgaard med henvisning til forhandlingerne om naturpakken, som nu er gået i gang.
Her har regeringen på forhånd imødekommet De Konservatives krav om, at pakken skal indeholde initiativer, som reducerer kvælstofudledningen for at rette op på det negative regnskab i landbrugspakken – en direkte udløber af Eva Kjer-sagen.
De Konservative ønsker 624 tons mindre kvælstof over de næste to år, men kravet er ikke ultimativt, understreger Mette Abildgaard.
»Det er noget, vi er parate til at forhandle om. Vi er jo fire partier, der skal være enige,« siger hun, og uddyber, at hovedsagen er, at der bliver udledt mindre kvælstof naturen. Det kan blandt andet ske ved at kompensere landmænd for at så efterafgrøder, der kort fortalt suger kvælstof op af marken.
Regeringen har indtil videre kun præsenteret tre overskrifter for naturpakken, nemlig kvælstofreduktion, mere biodiversitet i skov og på åbent land og sidst men ikke mindst at resultatet lever op til nogle EU-forpligtelser om naturindsatser.
Omfang, virkemidler og økonomi afhænger af de kommende forhandlinger, hvor første egentlige møde finder sted torsdag aften. Kun partierne i blå blok er inviteret til forhandlingsbordet.
Esben Lunde Larsen forventer, at naturpakken er på plads inden sommerferien.
Tidslinje:
Sådan udviklede »Gyllegate« sig
- Den 14. februar: En række forskere kritiserer i Berlingske miljøregnskabet bag landbrugspakken og kalder det bl.a. for »kreativ bogføring«.
- Den 17. februar: De Konservative kræver kompenserende miljøtiltag fra regeringen.
- Den 21. februar: De borgerlige partier, der står bag landbrugspakken, samles hos miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen for at drøfte det konservative krav. Mødet ender uden resultat.
- Den 23. februar: Folketinget afholder en eksperthøring efterfulgt af et samråd. Samme aften udtrykker De Konservative mistillid til miljøministeren. Lars Løkke Rasmussen indkalder de borgerlige partiledere til krisemøde i Statsministeriet.
- Den 24. februar: Partiformændene mødes igen i Statsministeriet. K fastholder mistilliden til Eva Kjer Hansen, Løkke vil fortsat beholde hende. De aftaler at mødes igen for at forhandle om en tillægsaftale om de konservative miljøkrav.
- Den 25. februar: Landbrugspakken bliver endeligt vedtaget i Folketinget. De Konservative stemmer for. Rød blok imod.
- Den 27. februar: Eva Kjer Hansen meddeler, at hun trækker sig som minister. Hun vil ikke stå i vejen for regeringen, begrunder hun.