*

Politik

Rosenkrantz-Theil er rystet over fattiges forhold

Selv om fattige prioriterer deres børn højt, må de give afkald på helt basale ting. Rystende, lyder det fra S.

Børn af fattige forældre har det bedre end frygtet.

Det er en af konklusionerne i en rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, skriver Berlingske.

Rapporten hedder "Fattigdom og afsavn", og den fastslår, at børn i fattige familier ikke har det meget dårligere end børn af forældre, som ikke er fattige.

Det glæder først og fremmest Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Det er rigtig dejligt at se sort på hvidt, at forældre sætter børnenes behov først, men det ved vi jo godt, siger S-ordføreren.

Hun ser dog samtidig meget alvorligt på, at rapporten derimod peger på andre problemer.

- Det er jo klart, at vi ikke taler om afrikanske tilstande, når vi taler om fattigdom i Danmark, men det er rystende, at 16 procent i perioder ikke har råd til at spise tre gange om dagen. Det skal jo ikke foregå på dansk jord, siger hun.

Ny undersøgelse sætter fattigdomsgrænse til diskussion

Lars Benjaminsen, der er forskeren bag undersøgelsen, fortæller til Berlingske, at det danske velfærdssystem er indrettet på en måde, så børn fra trænge kår mindst muligt føler afsavn.

Derudover gør forældre uden store midler alt, hvad de kan, for at børnene kan få en tryg og solid barndom og opvækst, lyder det fra Lars Benjaminsen.

- Gruppen af fattige er ret sammensat, og der er en række andre bagvedliggende årsager, der spiller ind, når det gælder afsavn. Om man er i arbejde, lider af en psykisk sygdom og så videre, siger Lars Benjaminsen til Berlingske.

Fattige bliver udelukket fra et socialt liv

Liberal Alliances Joachim B. Olsen mener, at rapporten bekræfter, at der ikke er materiel fattigdom i Danmark, som han flere gange har udtalt.

- Venstrefløjens billede af, at det er alle børn af forældre på kontanthjælp, der ikke kan komme til fødselsdag, er jo helt ude af proportioner, siger Joachim B. Olsen til Berlingske.

Pernille Rosenkrantz-Theil mener derimod, at rapporten netop slår fast, at man ikke kan hvile på laurbærrene.

- Det, SFI-rapporten slår fast, er facts on ground, og det synes jeg sådan set, at vi skal gøre noget ved, siger hun.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
SFI
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Regeringens embedsmænd begår magtmisbrug

Morten Uhrskov Jensen
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem.

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.
Annonce
Julevin: Andevin fra 80-800 kr.
Der er masser af vin til and – til vort barbariske tilbehør egner vin sig ikke, men derfor kan man jo godt drikke vin alligevel, hvis man har lyst. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her