Kristian Jensen støtter mærkning af varer fra bosættelser og åbner ny strid med DF

Israel: Udenrigsministeren lægger afstand til sin forgænger Martin Lidegaards (R) skærpede linje over for Israel. Den skal tilbage til en mere »afbalanceret politik«. Regeringsstøtte til at mærke varer fra israelske bosættelser skaber harme i DF.

Artiklens øverste billede
»Dette er ikke første skridt til en boykot af Israel. Det er en markering af, at varer produceret på besatte områder ikke er ”Made in Israel”, fordi de besatte områder ikke er Israel, så det er jo en helt logisk konsekvens,« siger udenrigsminister Kristian Jensen. Arkivfoto: Jens Henrik Daugaard

Udenrigsminister Kristian Jensen giver nu på Danmarks vegne helhjertet støtte til en nylig EU-beslutning om, at alle produkter fra israelske bosættelser ikke længere må sælges som israelske.

Dermed åbner regeringen umiddelbart efter folkeafstemningen om retsforbeholdet en ny flanke i en voksende strid med støttepartiet Dansk Folkeparti, som erklærer sig harm over, at Danmark bringes ind i EU’s mærkningsordning, som flere lande, heriblandt Tyskland, hidtil har stået udenfor.

Ifølge udenrigsordfører Søren Espersen (DF) har V-regeringen på egen hånd og »blindt sagt ja til at følge EU’s linje«.

Danmark var under den tidligere SR-regering frontløber i EU og pressede sammen med Storbritannien på for en mærkningsordning for varer fra de ulovlige, israelske bosættelser. Tidligere udenrigsminister Villy Søvndal (SF) gjorde det til sin mærkesag og indførte allerede en dansk mærkningsordning i 2012.

Dansk støtte til EU-linjen

Kristian Jensen agter at fortsætte den linje og støtter EU-beslutningen om, at alle varer fra bosættelser ikke længere må kaldes ”Made in Israel”, men i stedet skal mærkes med ”fremstillet på Vestbredden” eller ”fremstillet i de palæstinensiske områder”.

»Det er jo en mærkningsordning, som vi fra dansk side har, og vi har fra dansk side levet op til den så effektivt, at da EU-Kommissionen for nylig præciserede reglerne, havde det ingen indvirkning for Danmark, fordi vi efterlever EU’s mærkningsregler fuldt ud,« siger han.

EU-beslutningen i november om en fælles mærkning skal lægge pres på Israel og bunder i frustration over de israelske bosættelser, som ifølge EU er med til at spænde ben for forhandlinger om en fredelig tostatsløsning mellem Israel og Palæstina.

Beslutningen har skabt vrede i den israelske regering, der opfatter det som første skridt mod en egentlig boykot af israelske varer, ligesom det ifølge Israel ødelægger EU’s mulighed for at mægle.

Kristian Jensen afviser.

»Dette er ikke første skridt til en boykot af Israel. Det er en markering af, at varer produceret på besatte områder ikke er ”Made in Israel”, fordi de besatte områder ikke er Israel, så det er jo en helt logisk konsekvens,« siger han.

Kristian Jensen understreger, at Danmark skal fortsætte med at have et tæt samarbejde med Israel, der er et af regionens få demokratier. Men han vil også kunne fortælle israelerne, »når de gør noget forkert«, ligesom der er store problemer på den palæstinensiske side, som ikke i tilstrækkelig grad hindrer angreb mod Israel og ikke gennemfører demokratiske valg.

Flytter Israel-politik tilbage

Kristian Jensen lægger til gengæld afstand til sin forgængers skærpede danske linje over for Israel. Det vakte opsigt, da tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i 2014 i et interview med Jyllands-Posten sagde, at manglende skridt og indrømmelser fra Israel i fredsforhandlingerne ville kunne føre til, at både EU og den danske regering ville påbegynde en diskussion af muligheden for at indføre egentlige sanktioner mod Israel.

»Regeringen står på den linje, som er vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget af alle partier bortset fra DF, omkring Danmarks Israel-politik, hvilket er en mere afbalanceret politik end det, som Martin Lidegaard har givet udtryk for,« siger Kristian Jensen og tilføjer:

»Jeg flytter sådan set Israel-politikken tilbage på det, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget tidligere.«

Martin Lidegaard stiller sig »helt uforstående« over for meldingen og advarer Kristian Jensen mod at trække Danmark i modsat retning af de øvrige EU-lande, når det gælder Mellemøsten.

»Den politik, som jeg førte i forhold til Mellemøsten, var ikke bare i overensstemmelse med folketingsflertallet, men også med langt størstedelen af Europas lande,« siger Lidegaard og udpeger mærkningsordningen som et bevis på, at EU fører en aktiv handelspolitik over for Israel.

»Der er meget store følelser på begge sider, når det gælder Mellemøst-politikken. Derfor fører enhver ansvarlig regering en balanceret politik. Kristian Jensen skal vare sig for at bryde den balance og passe på, at han ikke skaber kunstige skel, som ikke er der,« siger Lidegaard.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.