Europa-Parlamentet anerkender staten Palæstina

Et bredt flertal i Europa-Parlamentet har onsdag vedtaget en resolution, der opfordrer alle 28 EU-lande til at anerkende staten Palæstina.

Det blev resultatet af en symbolsk afstemning i parlamentet, som fik opbakning fra 498 parlamentarikere. 88 stemte imod, mens 111 undlod at stemme.

Ordlyden i resolutionen er, at Europa-Parlamentet "principielt støtter en anerkendelse af en palæstinensisk stat og en tostatsløsning og mener, at disse to ting bør gå hånd i hånd med udviklingen af fredsforhandlinger, der bør fremmes."

Vedtagelsen skal ses som en del af den bølge af pro-palæstinensiske afstemninger, der er skyllet hen over Europa de seneste måneder. Og selvom resolutionen kun er symbolsk, er den vigtig for at presse på for varig fred i Mellemøsten.

Det mener det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Jeppe Kofod (S), som sammen med sine partifæller støttede resolutionen.

"Det er et vigtigt skridt, fordi Europa nu får en fælles linje og vision for, hvad vi vil i forhold til Palæstina. Det klare budskab er, at vi har en bred, fælles holdning om, at presse på for en to-statsløsning," siger han.

Ifølge Jeppe Kofod taler flere ting for, at Isarel reelt modarbejder en egentlig to-statsløsning. Blandt andet at de omstridte bosættelser på Vestbredden fortsætter.

"Derfor er det vigtigt, at Europa sender et klart signal. Hvis vi skal vente til alle parter er enige om at anerkende Palæstina, lægger det ikke det fornødne pres på den israelske regering," siger han.

SF's parlamentsmedlem Margrete Auken kalder resultatet af dagens afstemning en "historisk sejr":

”Det er et historisk fremskridt! Jeg er stolt over at være en del et progressivt Europa, der bekymrer sig om fred og sikkerhed for Israel og Palæstina. Omsider kan vi få gang i reelle fredsforhandlinger, idet de nu kan foregå mellem ligeværdige parter," skriver hun i en pressemeddelelse.

Anders Vistisen, som er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti er imidlertid alt andet end tilfred med dagens resultat.

For det første peger han på, at EU slet ikke har kompetencer til at anerkende stater - det er op til de enkelte medlemslande.

"Dermed er resolutionen i bedste fald ligegyldig. I værste fald kan den skade fredsprocessen, fordi det sender et signal om, at EU kun har ét syn på Israel-Palæstina-konflikten. Det er i hvert fald ikke noget, der hjælper palæstinenserne med at få en stat," siger Anders Vistisen.

Han tilføjer, at han – ligesom den absolutte majoritet af EU-parlamentarikerne – går ind for en to-statsløsning, men at den tekst, som EU-parlamentet er endt med at vedtage er så snørklet formuleret, at ikke engang ja-stemmerne er enige om, hvor langt den går.

I sidste uge afviste et stort flertal i Folketinget Enhedslisten og SF's forslag om at Danmark officielt skulle anerkende Palæstina. Timingen var ikke den rette nu, lød argumentet fra udenrigsminister Martin Lidegaard (R), som helle så at Danmark fulgte "EU-sporet".

Danmark rykkede dog et lille skridt nærmere at anerkende Palæstina.

Regeringen meldte sig nemlig klar til at anerkende en palæstinensisk før det er lykkes israelerne og palæstinenserne at forhandle en egentlig to-statsløsning på plads. Forudsætningen er dog, at der er bred konsensus i EU, meddelte udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

Europa-Parlamentets vedtagelse af Palæstina-resolutionen kommer efter, at Sverige som det første vestlige EU-land officielt anerkendte Palæstina i oktober.

Siden da har symbolske afstemninger fundet sted i Frankrig, Spanien og Irland, hvor de respektive parlamenter har opfordret deres regeringer til at anerkende palæstinensernes stat. Også det britiske underhus har vedtaget en sådan symbolsk anerkendelse.

Polen, Ungarn og Slovakiet havde allerede gjort det, da de blev medlemmer af EU.

I alt har 135 lande anerkendt Palæstina.

I et interview med Jyllands-Posten i sidste uge advarede Israels ambassadør i Danmark, Barukh Binah, imidlertid kraftigt mod at anerkende Palæstina. Jo flere lande, der gør det, jo mere vil det skade den i forvejen underdrejede fredsproces i Mellemøsten, mente han.

"Den bedste måde – faktisk den eneste måde – at få en palæstinensisk stat er via direkte forhandlinger mellem Israel og de palæstinensiske myndigheder. Hver gang vores palæstinensiske partnere opnår fordele fra internationale organer eller tredjepartslande, bliver de kun mere afvisende i forhandlingerne," sagde Barukh Binah.

Omvendt mente hans modpart, den palæstinensiske ambassadør i Danmark Amro Alhourani, at tiden – netop nu, hvor fredsforhandlingerne er gået i stå – er den helt rette til at anerkende Palæstina og dermed presse Israel til forhandlingsbordet.

”Så længe den israelske regering fortsætter bosættelserne på Vestbredden og konfiskerer mere og mere palæstinensisk land, skubber den en totstatsløsning længere og længere væk. Derfor vil det være en stor hjælp, hvis det internationale samfund anerkender Palæstina. Så kan man nemlig sige til Israel: "Se, her er den palæstinensiske stat. Hvis I krænker den, vil det skade forholdet mellem os og jer," sagde ambassadøren til Jyllands-Posten.