Regeringen rykker et skridt tættere på at anerkende Palæstina

En egentlig tostatsløsning mellem Israel og Palæstina er ikke længere nødvendig, for at regeringen kan anerkende en palæstinensisk stat, siger udenrigsminister Martin Lidegaard.

Helt som forventet lykkedes det ikke Enhedslisten og SF at få flertal for deres forslag om at anerkende staten Palæstina, da spørgsmålet blev debatteret i Folketinget torsdag.

Men debatten rykkede alligevel Danmark et lille skridt nærmere en egentlig anerkendelse af Palæstina.

Regeringen meldte sig nemlig klar til at anerkende Palæstina før det er lykkes israelerne og palæstinenserne at forhandle en egentlig to-statsløsning på plads. Forudsætningen er dog, at der er bred konsensus i EU, meddelte udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

Hvis en bred vifte af EU-lande er med på ideen, vil regeringen således også være parat til at anerkende Palæstina, forklarede han.



"Indtil nu har den brede konsensus hos de fleste lande i Europa været, at man skulle se det som et resultat af en tostatsløsning, mens de fleste lande nu er der, hvor man siger, at det måske kan bidrage til at få skabt en tostatsløsning. Og det er selvfølgelig en nuanceforskel og en vigtig nuanceforskel," sagde han.

Regeringens tilsyneladende nye kurs bliver mødt med forundring fra Dansk Folkeparti:

"Hvis det virkelig er noget, regeringen vil, så er det en dramatisk ændring. Det er ikke noget, vi vil være med til, og jeg tror ikke på, at det bliver til noget," siger udenrigsordfører Søren Espersen, som undrer sig over, at Folketingets Udenrigspolitiske Nævn ikke er blevet taget med på råd, som grundloven ellers kræver forud for "enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde."

Regeringen vil nu i tæt samarbejde med de øvrige EU-lande "arbejde meget aktivt" for at skabe "de rette politiske forhold" for en anerkendelse af staten Palæstina. Og når disse ”politiske forhold” måtte være på plads, vil regeringen rådføre sig med Udenrigspolitisk Nævn, understregede han.

"Regeringen deler til fulde målsætningen om en palæstinensisk stat," sagde Martin Lidegaard og fortsatte:

"Vi ønsker et frit og selvstændigt Palæstina, som skal være et fuldt anerkendt og ligeværdigt medlem af FN og andre internationale organisationer."

Enhedslisten og SF’s beslutningsforslag var regeringen dog ikke klar til at støtte på nuværende tidspunkt. Timingen var ikke den rette, lød forklaringen:

"Anerkendelsen må komme på et tidspunkt, hvor et sådan skridt vil have mest mulig indflydelse på bestræbelserne på at nå en totstatsløsning. Dér er vi ikke i dag," sagde Martin Lidegaard.

Heller ikke Venstre, Konservative eller Liberal Alliance støttede forslaget, som kun fik opbakning fra løsgængeren Uffe Elbæk fra Alternativet.

Under folketingsdebatten udlagde den radikale udenrigsordfører Zenia Stampe regeringens nye Palæstina-linje som et noget større nybrud end Martin Lidegaard. Ifølge hende er budskabet helt klart:

"Vi kommer ikke til at sidde og vente på en forhandling, som måske aldrig finder sted, og som en af parterne bevidst kan spekulere i at forhale," sagde hun.

"Det er et vigtigt signal både til Israel og til palæstinenserne. Til Israel siger vi: Palæstinenserne har ret til en stat - det kan I hverken bosætte eller besætte jer uden om. Og desto mere I modarbejder fredsprocessen og forsøger at snyde jer til en bedre forhandlingsposition, desto flere beslutninger er vi villige til at træffe hen over hovedet på jer."

"Til palæstinenserne siger vi: I har ret til en stat, og selvom jeres modpart ikke imødekommer jeres forsøg på forhandling, så vil I blive belønnet, når I vælger forhandlingsbordet," sagde Zenia Stampe.

Hendes udmelding fik både Søren Espersen (DF) og Søren Pind (V) til at hive deres udgaver af grundloven frem og protestere over, at regeringens kursændring ikke på forhånd havde været drøftet i Udenrigspolitisk Nævn.

Enhedslistens Christian Juhl, som var en af forslagsstillerne, efterlyste svar på, hvornår timingen egentlig er den rette hvis ikke nu. Og også den tidligere SF-udenrigsminister Holger K. Nielsen ærgrede sig over, at regeringen tøver med at anerkende Palæstina:

"Der er en bevægelse i Europa i øjeblikket i Europa, og der ønsker SF, at Danmark skal være med på den rigtige side", sagde han.

Flere end 130 lande har allerede anerkendt taget skriftet, senest Sverige, som anerkendte palæstinensernes stat sidst i oktober. I Storbritannien, Spanien og Frankrig er linjen nu også, at en anerkendelse kan komme på tale, hvis en bred vifte af EU-lande bakker op. Og i næste uge skal Europa-Parlamentet stemme om spørgsmålet i en afstemning, hvor de tre socialdemokratiske parlamentsmedlemmer fra Danmark har bebudet, at de vil bryde partilinjen og stemme for.

Venstres Søren Pind tager imidlertid skarp afstand fra Enhedslisten og SF’s forslag:

"I bedste fald er det symbolpolitik, som ikke tjener noget formål, og som ikke kommer nærmere at skabe fred i Mellemøsten. I værste fald sender det et signal til palæstinenserne om, at fred ikke skal forhandles," siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.