Anker Boye: Lars Løkke og regeringen har begået løftebrud om Storebæltsbroen

Anker Boye (S) kalder regeringens prioritering for »noget svineri«.

Artiklens øverste billede
Storebæltsbroens tilbagebetalingstid bliver forlænget igen og igen af skiftende regeringer.

Det er et klokkeklart løftebrud, når regeringen i sit finanslovsudspil vil forlænge tilbagebetalingstiden på Storebæltsbroen for til gengæld at få frigivet 240 mio. kr. til næste års finanslov.

Det siger Odenses borgmester Anker Boye (S) i tirsdagens Fyens Stiftstidende.

Nu lægger regeringen op til igen at malke broen. Det er noget svineri.

Løftebruddet er begået, fordi Venstre under valgkampen sagde, at der ikke ville blive trukket penge ud af Storebæltsbroen. I et udspil tidligere på året skrev partiet, at det skulle være billigere at pendle over Storebælt, men at forslaget skulle gennemføres »inden for rammerne af Storebæltsforbindelsens nuværende økonomi«, og at tilbagebetalingstiden ikke ville blive forlænget.

Nu er der imidlertid lagt op til at tage penge fra statstilskuddet til Sund & Bælt, som står for driften af jernbanedelen på Storebæltsforbindelsen. Det betyder, at det vil tage halvandet år længere at betale af på broen.

Socialdemokraterne er enig med Anker Boye i, at regeringens prioritering tangerer løftebrud. Tidligere transportminister Magnus Heunicke frygter, at skrotningen af tilskuddet til Sund & Bælt vil »vælte regningen over på bilisterne« og togpassagererne, og opfordrer til at fokusere på at få broen betalt.

Også Venstres eget folketingsmedlem, tidligere regionsrådsformand Carl Holst, har været ude med riven over de høje takster. I en blog på Børsen i juni sidste år kaldte han Storebæltsforbindelsen for en »malkeko og finansieringsmaskine«.

»For taksterne for at krydse Storebælt er for mange efterhånden at opfatte som en særskat, snarere end en reel brugerbetaling, når man bruger Storebæltsforbindelsen til at finansiere andre projekter som blandt andet den seneste vækstpakke fra regeringen,« skrev han med henvisning til, at Folketinget tidligere har trukket penge ud af Storebæltsbroen for at skaffe penge til andre ting, bl.a. trafikprojekter i de øvrige landsdele.

Sidste år halverede SR-regeringen tilskuddet til Sund & Bælt for at finansiere en vækstpakke for erhvervslivet.

Det har ikke været muligt for Fyens Stiftstidende at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen, men Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen afviser over for avisen, at der er tale om løftebrud.

»Situationen er en anden end før valget. Skeletterne er væltet ud af skabet ved vores kasseeftersyn, og vi er nødt til at foretage barske prioriteringer. Derfor fjerner vi jernbanetilskuddet,« siger han.

Gælden for Storebæltsbroen er nu på 23,9 mia. kr. og forventes tilbagebetalt i 2029. Den kunne have været betalt syv år før, hvis Folketinget ikke havde besluttet at bruge penge fra broen til primært andre trafikinvesteringer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.