*

Politik

Yahya Hassans valgplakater kaprer andres i Skanderborg

Folketingskandidaten Yahya Hassans valgplakater er blevet klistret oven på flere af blå bloks plakater i Skanderborg. Han afviser at have ansvar for plakatkapringen.

Foto: Philip Davali /Polfoto

Digteren og folketingskandidaten Yahya Hassan, er endnu en gang i søgelyset - eller det er hans valgplakater i hvert fald.

Yahya Hassan stiller op som løsgænger ved folketingetsvalget i Østjyllands Storkreds. Hans valgplakater i Skanderborg er onsdag morgen blevet placeret ovenpå andre politikeres plakater.

Det skriver Århus Stifstidende.

Måling giver Yahya Hassan lille chance for folketingsplads

Plakatkapringen er gået ud over politikere fra blå blok. Det drejer sig blandt andet om Konservatives, Venstres og Dansk Folkepartis plakater.

Det er dermed ikke blå navne og slogans, der kan læses på lygtepælene, men i stedet finder man et billede af Yahya Hassan med teksten:

"Selv om jeg er et svin, så ved I, hvad jeg står for."

Skanderborgs borgmester og formand for valghandlingen i Skanderborg Kommune Jørgen Gaarde (S) er ikke i tvivl om, at dét løsgængeren har gjort er ulovligt.

"Det var dog utroligt. Men jeg regner med, at det er noget, de enkelte partier vil tage sig af. For mig er der ingen tvivl om, at der er ulovligt. Så enkelt kan man sige det. Men hvis man vil melde det til politiet, skal partierne gøre det," siger han til avisen og fortsætter:

"Det er rigtig kedelig, at sådan noget sker. Valget skal gerne være en festlig begivenhed, og det er i orden at kappes om at få flest valgplakater op. Men det skal gå ærligt for sig. Jeg håber, det her kommer rigtig dårligt tilbage til ham."

Jørgen Gaarde fortæller, at han ikke har set lignende episoder før, selvom der tidligere har været enkelte episoder, hvor man har pillet lidt ved valgplakaterne.

Politiet oplyser, at der endnu ikke er nogen, der har anmeldt plakatkapringen, og derfor er der ingen sag hos politiet endnu.

Yahya Hassan siger imidlertid, at han ikke er ansvarlig for plakatkapringen i Skanderborg, hvilket formanden for Nationalpartiet Kashif Ahmad bekræfter i en pressemeddelelse.

"I dag har man kunnet læse i diverse medier, at vores kandidat Yahya Hassan har været ude og “kapre” andres valgplakater, ved at hænge sin egne plakater over. Dette er usandt, da Yahya har opholdt sig sammen med mig i København de sidste par dage, bl.a. til interview i TV2's politiske program “Krydsild”," siger formanden.

Til Århus Stiftstidende forklarer Yahya Hassan, at han selv har sat få valgplakater op, som er fuldstændig lovlige. Mens han i løbet af valgkampen har givet tilfældige forbipasserende plakater og postkort i hånden. Han slår fast over for avisen, at han ikke er herre over, hvad disse plakater bliver brugt til, eller hvor de bliver sat op.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her