Nye tal: Asylboomet er overstået

Antallet af asylansøgere, der kom til Danmark i januar, var det laveste i ti måneder.

Det viser de første asyltal for 2015, som Udlændingestyrelsen har offentliggjort onsdag. I alt søgte 626 personer – halvdelen syrere – asyl her i landet i løbet af januar.

Dermed er niveauet tilbage til tiden før det såkaldte asylboom, som satte ind i sommeren sidste år, og man skal således tilbage til april for at finde et lignende lavt ansøgertal.

Tilsyneladende er den ekstraordinært store flygtningetilstrømning fra 2014 altså overstået efter en markant tilbagegang de seneste måneder.

Fortsætter januar-niveauet i resten af 2015, vil omkring 7.500 person have søgt asyl, når året er omme. Det er stadig et højt tal sammenlignet med tidligere år, men i forhold til år 2014, hvor i alt 14.815 personer søgte asyl, er der næsten tale om en halvering.

Faktisk svarer januar-tallet fra 2015 til det månedlige gennemsnit for hele 2013. Der kan dog være visse sæsonbetonede udsving, som har betydning for statistikkerne.

Asylboomet begyndte i juni sidste år, da antallet af asylansøgere pludselig steg til 1.012 ansøgere og fortsatte med at stige til og med september, som satte rekord med 3.150 ansøgere på bare én måned.

Tilstrømningen satte sit tydelige præg på den politiske debat hen over hele efteråret, hvor de borgerlige partier og regeringen hver især foreslog stramninger.

Regeringen har siden da fået gennemført, at eksempelvis borgerkrigsflygtninge skal have en ny type midlertidig asyl i ét år, som derefter skal revurderes for eventuelt at blive forlænget. I løbet af dette første år i Danmark kan flygtningen ikke få sin familie hertil via familiesammenføring, som der ellers tidligere har været mulighed for.

Stramningen fik hård kritik fra Enhedslisten og SF og gav uro i De Radikales bagland, men blev alligevel endeligt vedtaget først i februar.

Faldet i de seneste måneders asyltal skyldes netop regeringens politik, mener Socialdemokraternes integrations- og udlændingeordfører, Ole Hækkerup.

"Jeg tror, at noget af det mest afgørende for, hvor mange der søger, er længden på asyl og betingelserne for at få familiesammenføring. Og det er her, regeringen har sat ind," siger han til Ritzau og fremhæver, at asyltallet er faldet, lige siden regeringen præsenterede forslaget om stramningen i slutningen af september.

Sidste år var det særligt den blodige borgerkrig i Syrien, som sendte store flygtningestrømme til Europa og Danmark. Også Eritrea i Østafrika tegnede sig for et større ansøgertal, hvilket i i august fik Justitsministeriet til at sætte sagsbehandlingen af asylsager fra Eritrea i bero.

I januar i år bankede kun tre asylansøgere fra Eritrea på Danmarks dør og bad om asyl. Samtidig søgte 311 syrere asyl – altså knap halvdelen af januars samlede tal.

Der findes ingen eksakt viden om, hvorfor flygtningestrømmene til bestemte lande går op og ned, men flere nødhjælpsorganisationer peger på, at antallet kan blive påvirket af faktorer såsom vejrforholdene i Middelhavsregionen, lovgivningen i det enkelte asylland og selvfølgelig det samlede antal asylansøgere på flugt.

Ifølge FN er der i øjeblikket flere flygtninge i verden end på noget tidspunkt siden Anden Verdenskrig.

Borgerkrigen i Syrien har snart varet i fire år og menes at have kostet flere end 200.000 mennesker livet. Ifølge FN's opgørelser er over 3,8 millioner mennesker flygtet ud af det krigsplagede land og endnu flere internt fordrevne.

Langt størstedelen af flygtningene huses nu i nabolandene Tyrkiet, Libanon og Jordan – mange i enorme teltlejre – men også i Europa kan borgerkrigens flygtningestrømme aflæses direkte i asylstatistikkerne.