Styrtdyk i asylansøgninger til Danmark

Efter et år hvor flygtningekurven stort set kun er steget, falder antallet fra personer, der søger asyl i Danmark, nu markant.

Det viser nye tal, som Udlændingestyrelsen netop har offentliggjort.

Om det direkte skyldes de seneste måneders massive politiske fokus på asylområdet, er ikke til at sige, men faktum er, at antallet af både syriske og eritreiske asylansøgere faldt mærkbart i november.

Her søgte kun 64 personer fra Eritrea asyl i Danmark, mod 313 i oktober. Fra august til november er der tale om et fald på 89 procent.

Hvad angår det borgerkrigshærgede Syrien har 580 personer søgt asyl i november mod 910 måneden før.

Faldet kommer som afslutning på et efterår, hvor der fra politisk side har været massivt fokus på netop asylområdet og på stramninger af den nuværende lovgivning.

I en periode vurderede Justitsministeriet, at der kunne komme helt op til 20.000 asylansøgere i år, men den prognose ser på ingen måde ud til at holde længere. I så fald skal der komme lige knap 6.000 asylansøgere alene i december.

De seneste tal viser, at i årets første 11 måneder har i alt 14.042 personer søgt asyl, hvilket stadig er næsten dobbelt så mange som hele sidste år. Her søgte 7.557 personer asyl.

En del af forklaringen på den kraftige stigning er, at der lige nu er flere mennesker på flugt i verden end på noget tidspunkt siden afslutningen af Anden Verdenskrig.

Tidligere i år erklærede FN for første gang nogensinde fire såkaldte niveau 3-kriser – de mest alvorlige på FN's skala – på samme tid, nemlig i Syrien, Irak, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik (CAR). Alene i Syrien, hvor den brutale borgerkrig har raset siden 2011, er over tre millioner mennesker flygtet ud af landet. Over halvdelen er børn.

FN beskriver situationen som den største humanitære krise i vor tid.

I Danmark har situationen resulteret i en stribe politiske forslag til, hvordan flere krigsflygtninge kunne sendes ud af landet igen, eller hvordan de helt grundlæggende skulle forhindres i at komme hertil. I september foreslog regeringen, at indføre en ny midlertidig asylstatus: Midlertidig beskyttelsesstatus.

Den skal tilfalde personer fra eksempelvis Syrien, som ikke er individuelt forfulgte, men som alligevel får asyl i Danmark på grund af krigen i hjemlandet.

Fremover ønsker regeringen at give denne gruppe asylansøgere ophold i ét år, hvilket efterfølgende kan forlænges. Pointen er, at hvis der i mellemtiden er blevet mere fredeligt i hjemlandet, kan flygtningen sendes hjem.

Desuden lægger regeringen op til at fratage flygtningens ret til at få deres familie til Danmark det første år.

Forslaget skal 2.behandles i Folketinget fredag, hvor SF og Enhedslisten er indædte modstandere af at splitte flygtningefamilier på den måde, som regeringen lægger op til.

Regeringens flertal er dog sikret, da både Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance støtter forslaget. Venstre er stadig ikke afklaret.

Af de asylansøgninger som er overgået til såkaldt realitetsbehandling i Udlændingestyrelsen har har 5.700 fået asyl. Det svarer til 74 procent.