Venstre tøver med at støtte regeringens asylstramning

Med en hjælpende hånd fra de borgerlige partier har regeringen et flertal i ryggen, når forslaget om at stramme asylreglerne bliver førstebehandlet i Folketinget senere torsdag.

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative bakker op om stramningen, mens Enhedslisten og SF er dybt kritiske særligt over for tanken om at fratage krigsflygtninge retten til at få deres børn og ægtefælle til Danmark det første år.

Kun Venstre mangler at tage stilling til regeringens lovforslag, og det kommer ikke til at ske i dag, fastslår partiets rets- og udlændingeordfører Karsten Lauritzen (V).

"Vi synes, at man kan sætte alvorlige spørgsmålstegn ved, hvad forslaget egentlig kommer til at betyde," siger han.

Venstre hæfter sig særligt ved et skeptisk høringssvar fra Advokatrådet.

Rådet mener ikke, at der er saglige grunde til at indføre den midlertidige asylstatus for borgerkrigsflygtninge, som regeringen foreslår. Hovedformålet synes nemlig at være at begrænse antallet af familiesammenføringer, selvom kun en mindre gruppe flygtninge vil blive ramt, påpeger Advokatrådet.

Derfor "synes der ikke af saglige grunde at være behov for at indføre den nye status," hedder det i høringssvaret.

"Det er meget svært at se, hvad lovforslaget kommet til at betyde, og vi er ret bekymrede for, at det er noget ugennemtænkt makværk, som regeringen kommer med for at løse det asylkaos, som eksisterer," siger Karsten Lauritzen, som ikke tror på, at forslaget er en langvarig løsning.

Lovforslaget betyder, at mennesker, der flygter fra eksempelvis en borgerkrig, men ikke er individuelt forfulgte, kun vil få en såkaldt "midlertidig beskyttelsesstatus" i ét år. Derefter skal deres sag behandles på ny. Formålet er at kunne hjemsende flere flygtninge end i dag.

Den berørte gruppe omfatter omkring en fjerdedel af de asylansøgere, som anerkendes som flygtninge og derfor får opholdstilladelse i Danmark.

Fremover skal denne gruppe flygtninge ikke kunne få børn eller ægtefælle til Danmark det første år. Først hvis deres midlertidige opholdstilladelse bliver forlæget kan de ifølge lovforslaget ansøge om familiesammenføring.

Baggrunden for stramningen er den stærkt øgede tilstrømning af asylansøgere, som Danmark har oplevet hen over sommeren og som toppede i september.

Karsten Lauritzen mener dog kun, at lovforslaget "i bedste fald" rammer en lille gruppe asylansøgere.

"Vi tager ikke stilling i folketingssalen i dag. Når jeg læser lovforslaget, står det på ingen måde klart, hvad det egentlig kommer til at betyde," siger han.

Det er Venstre så alene om. Alle andre partier har taget stilling til forslaget...

"Vi er sådan set ligeglade med andre partier. Jeg vil ikke være med til at stemme for noget i folketingssalen, som vi ikke kender betydningen af."

Er I ikke bare ude på at få noget opmærksomhed?

"Det kan godt være, at nogen vil sige. Men jeg mener faktisk, at det er vores opgave som parlamentarikere at give de lovforslag, som kommer fra regeringen, en kritisk behandling."

Over for Jyllands-Posten har flere organisationer og eksperter tidligere vurderet, at stramningen på familiesammenføringsområdet kan være i strid med de konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Det afviser regeringen imidlertid.

FN's flygtningeorganisation UNHCR opfordrer dog direkte regeringen til at droppe forslaget om at forhindre familiesammenføring det første år i Danmark. Hvis det gennemføres risikerer det nemlig at skade flygtningenes mulighed for at lære dansk og blive integreret, skriver UNHCR i et høringssvar:

"Adskillelse af familiemedlemmer på flugt kan have ødelæggende konsekvenser for menneskers velvære såvel som deres mulighed for at rehabilitere fra traumatiske oplevelser med forfølgelse og krig."

Amnesty International vurderer, at forslaget om at forhindre familiesammenføring er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv.

"En sådan ordning udgør et markant skridt væk fra Danmarks traditionelle asylpolitiske tilgang til, hvordan mennesker på flugt skal behandles. Historisk har Danmark opereret på sikker, asylretlig grund med en generel humanitær grundholdning," skriver Amnesty i et høringssvar.

Og videre:

"Med forslaget vil man helt lavpraktisk bede herværende krigsflygtninge fra Syrien om at sætte sig og vente og krydse fingre for, at deres ægtefælle og deres børn kan klare sig igennem i randområderne til konflikten, indtil der er gået et år."

Ligesom FN advarer Børnerådet om, at lovforslaget kan svække mulighederne for vellykket integration af både forældre og børn det første år i Danmark.

"Efter Børnerådets opfattelse er det fremsatte lovforslags bestemmelse om at indføre midlertidige opholdstilladelser ikke en vægtig grund til at udskyde muligheden for familiesammenføring med børn i et år, og rådet vil i den sammenhæng fremhæve, at [et] år kan opleves som særdeles lang tid for et barn – og ikke mindst, hvis barnet lever i et krigs- og voldshærget område, er på flugt eller bor i en flygtningelejr eller lignende," skriver Børnerådet i et høringssvar.

Venstre er dog "ikke så optaget af" bekymringerne over begrænsningen af familiesammenføring.

"Vi er mest optaget af, at lovforslaget rent faktisk begrænser asyltilstrømningen," forklarer Karsten Lauritzen, som dog understreger, at Danmark selvfølgelig skal overholde sine internationale forpligtelser.

Kan du reelt forstille dig, at I kommer til at stemme nej til forslaget?

"Til at begynde med koncentrerer jeg mig om, at lovforslaget bliver undergået en ordentlig behandling i folketingssalen. Hvis regeringen præsenterer en stramning – også en meget lille stramning – så er vi positive over for det. Men det kan man faktisk ikke udlede af lovforslaget på det nuværende grundlag," siger Karsten Lauritzen.

Men kan du forstille dig, at Venstre kommer til at stemme nej?

"Jeg kan forestille mig rigtig mange ting. I min tid som folketingsmedlem har jeg brugt alle knapper i folketingssalen."