Ekstremisme-plan er faldet på plads

Aftalen om den såkaldte radikaliseringsplan er tirsdag formiddag faldet på plads under forhandlinger i Justitsministeriet.

Et af formålene med planen er at forhindre, at unge fra Danmark rejser til Syrien eller Irak for at kæmpe for terrororganisationen Islamisk Stat eller andre islamistiske grupper.

Blandt andet skal der oprettes en telefonisk hotline, hvor bekymrede forældre og andre pårørende kan søge råd og vejledning, hvis deres barn eller bekendte viser tegn på radikalisering.

Med aftalen styrkes den forebyggende indsats også, og exit-programmerne får flere midler, sådan at flere personer kan få  hjælp til at forlade de ekstremistiske miljøer.

Politiets Efterretningstjeneste, PET, får også ekstra midler til at overvåge eksempelvis sociale medier for tegn på radikalisering.

Desuden skal SSP-konsulenter, medarbejdere i boligsociale områder og gymnasielærere undervises i, hvordan de opdager tegnene på, at unge er ved at blive radikaliserede. I alt forventes 3.000 fagfolk at blive opkvalificeret de næste fire år, oplyser Justitsministeriet.

På forhånd var partierne enige om at afsætte 60,9 millioner kroner til at realisere planen. Pengene er taget fra satspuljen, som normalt bruges til at forbedre vilkårene for nogle af samfundets svage grupper.

I regeringens oprindelige udspil var tanken, at lade PET inddrage imamer i arbejdet for at undgå radikalisering, men efter borgerligt pres er imamerne røget ud af den endelige aftale.

"Imaner er ikke en del af løsningen, men i alt for høj gad en del af problemet," mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen.

I årevis har netop imamernes rolle stået centralt i debatten om radikalisering, senest med stort fokus på Grimhøjmoskéen i Aarhus, hvis repræsentanter blandt andet støtter Islamisk Stat. Men Østjyllands Politi har gode erfaringer med at samarbejde med moskéen og har advaret imod at lukke den.

Udspillet til radikaliseringsplanen blev præsenteret af regeringen tilbage i september, men den endelige aftale mellem forligspartierne har trukket ud.

For selvom alle parter undervejs har undstreget vigtigheden af at få handlingsplanen på plads så hurtigt som muligt, er forhandlingerne trukket ud, og det politiske abekasteri om placering af skylden gik for nylig i gang.

Forsinkelsen skyldes, at de godt 60 mio. kr. til indsatsen kommer fra Socialministeriets satspulje, hvilket kræver enighed blandt alle partier undtagen Enhedslisten om, hvordan midlerne præcist skal anvendes.

Fakta om planen:

Der er i alt afsat 60,9 millioner kroner til radikaliseringsplanen fra 2015-2018. Planen betyder blandt andet at:

• Kommunalt ansatte skal undervises i at, hvordan i opdager tegn på radikalisering blandt unge. Der skal oprettes et strategisk kommunalt samarbejde.  9,6 mio. kr.
   
• Forebyggelse og mulighederne for at gribe tidligere ind over for radikalisering styrkes. Der etableres blandt andet et landsdækkende, specialiseret mentorkorps. 5,1 mio. kr.
   
• Onlineradikalisering forebygges ved at overvågningen af ekstremisters færden og propaganda på nettet. 5,1 mio. kr.
   
• Der oprettes blandt andet et exit-center for unge, der vil ud af de ekstremistiske miljøer, og PET og Kriminalforsorgens exitprogrammer styrkes 14,1 mio. kr.
   
• Forældre og bekendte skal have mere hjælp til at håndtere radikaliserings-truede unge. Der oprettes en national hotline samt familieorienteret forældrevejledning og pårørende-netværk. Desuden skal lokale foreninger have opbygget deres kompetencer. 10,2 mio. kr.

Særligt de styrkede exit-programmer glæder justitsminister Mette Frederiksen (S):

"Jeg er glad for, at vi nu er blevet enige om en fornuftig fordeling af midlerne. Og jeg er særligt tilfreds med, at der er blevet prioriteret midler til PET’s og kriminalforsorgens exitindsatser for at få folk ud af de radikaliserede miljøer," siger hun og understreger at fødekæden til slagmarkerne i Syrien og Irak skal standses.

Socialminister Manu Sareen (R) supplerer:

"Det er derfor, vi nu sætter ind tidligere og sørger for, at alle folk rundt om de unge kommer på banen. Med den her aftale kan vi gøre endnu mere for at forebygge, at unge for eksempel rejser til Syrien, og vender tilbage trænet i at udføre et terrorangreb i Danmark," siger han.

Under forhandlingerne har flere andre forslag været i spil. Blandt andet har Venstre talt for, at der skal indføres et forbud mod at rejse til kampzoner i Syrien og Irak, medmindre man på forhånd har fået godkendt et lovligt formål som eksempelvis nødhjælpsarbejder.

Det vil Venstre fortsat kæmpe for:

"Der er mange fornuftige tiltag i aftalen. Det er godt, at man gør PET og kommunerne til omdrejningspunkt for indsatsen," siger Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen ifølge Ritzau, og tilføjer:

"Og så må vi se, om ikke kan få vores forslag om et indrejseforbud til Syrien og Irak gennemført på anden vis."