Imamer ud af antiradikaliseringsplan

Regeringen dropper to omstridte dele af antiradikaliseringsplan. Imamer trækkes ud af indsatsen, og nøglepersoner skal alligevel ikke lære, hvordan man bekæmper ekstremisme på nettet.

Artiklens øverste billede
Imamernes rolle har i årevis stået centralt i debatten om antiradikalisering, senest med stort fokus på Grimhøjmoskéen i Aarhus, hvis repræsentanter bl.a støtter Islamisk Stat og brugen af terror.

Det kommer alligevel ikke på tale at inddrage religiøse forkyndere som imamer i den ekstraindsats mod radikalisering, som regeringen forsøger at samle opbakning til.

Indrømmelserne til de borgerlige partier kommer, efter at regeringen i sidste uge fik kritik for endnu ikke at have fået sat gang i den plan for anti-radikalisering, som blev fremlagt på et hasteindkaldt pressemøde tilbage i september 2014.

»Det er min opfattelse, at partiernes forskellige ønsker og synspunkter har bidraget til at forbedre den pakke af initiativer, som vi nu lægger op til at udmønte. Det vil jeg gerne kvittere for,« skriver justitsminister Mette Frederiksen (S) til de øvrige partier og inviterer til møde på tirsdag.

I brevet oplistes en række indrømmelser. Hvor regeringen oprindeligt ville bruge en del af de afsatte 60 mio. kr. på at lade Politiets Efterretningstjeneste (PET) inddrage imamer i indsatsen, så understreges det nu, »at der ikke anvendes satspuljemidler til at understøtte en dialog med religiøse forkyndere«.

Fokus på imamer

»Vi er positive over for, at man tager imamerne ud og i højere grad bruger de institutioner, vi kender, dvs. politiet, PET og kommunerne, i antiradikaliseringen. Det er ikke det samme som, at det muslimske samfund ikke skal spille en rolle. Det synes jeg, at det skal,« siger integrationsordfører Martin Geertsen (V).

Imamernes rolle har i årevis stået centralt i debatten om antiradikalisering, senest med stort fokus på Grimhøjmoskéen i Aarhus, hvis repræsentanter bl.a støtter Islamisk Stat og brugen af terror. Men Aarhus Politi har gode erfaringer med at samarbejde med moskéen, hvilket vækker frustration på dele af Christiansborg. Sagen spiller ind i diskussionen om antiradikaliseringsplanen, der finansieres af 60 mio. kr. fra satspuljen.

»Imamerne har været et hovedpunkt for os. Det er helt ude i hampen at høre politiet og politikerne sige, at samarbejdet med Grimhøj er et foregangsbillede. Det er et skræmmeeksempel på, hvad man ikke skal gøre. Derfor var det vigtigt for os at få nedtonet i den nye aftale, så der i hvert fald ikke går satspuljemidler til, at PET skal samarbejde med imamer. Så hvis regeringen imødekommer os på det punkt, er vi tættere på en aftale,« siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), der dog stadig gerne vil have strammet regeringens forslag om at inddrage pas fra de såkaldte hellige krigere.

Borgerlig kritik og bespænd

Regeringen opgiver også sin oprindelig ide om at ruste familiemedlemmer til radikaliserede unge og debattører i netdebatter og på sociale medier »aktivt at tage del i debatten og sættes spørgsmål ved ekstremistisk propaganda og fremstille konstruktive modfortællinger«.

Det glæder især Liberal Alliance.

»Vi synes ikke, at man skal uddanne offentligt betalte læserbrevsskribenter på Facebook eller i Jyllands-Posten. Så det er sådan set min forventning, at vi bliver enige på mødet i næste uge,« siger politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Processen har indtil videre budt på borgerlig kritik af regeringen for ikke at prioritere indsatsen, et modangreb fra regeringen om »borgerlige benspænd«, hvilket igen blev mødt af en anklage fra oppositionen om, at regeringen skaber »en fuldkommen unødvendig konflikt«.

Justitsministerens invitation til mødet rummer flere formuleringer, der i lyset af den hidtidige polemik kan læses lettere sarkastisk.

»Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke satspuljepartierne for et godt og konstruktivt forhandlingsforløb,« skriver Mette Frederiksen, der ikke ønsker at udtale sig, men henviser til retsordfører Trine Bramsen (S).

S: Vi vil bygge bro

»Det undrer mig, at nogen har behov for at dele de interne dokumenter med pressen. Det understreger, at nogen ikke ønsker et lukket forhandlingsrum, hvor man samarbejder fortroligt om tingene. Når det er sagt, så vil jeg sige, at hvad der er sagt, det er sagt. Vi har ikke nogen interesse i at lave en hanekamp om så vigtig en indsats. En aftale er vigtigere end procesfnidder,« siger Bramsen.

I forhold til regeringens konkrete indrømmelser siger hun, at regeringen ikke har skiftet holdning. Men nu handler det om en aftale.

»Vi er mere interesserede i at bygge bro. Vi vil ikke lade ord og detaljer i en aftale blokere for det grundlæggende arbejde i den her vigtige aftale. Vi skal have gang i initiativer som hotline, hele det forebyggende arbejde, og fokus på sociale medier,« siger Trine Bramsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen