S målløs over angreb fra de borgerlige

Hvorfor er store dele af regeringens plan for at standse radikalisering og ekstremisme stadig ikke trådt i kraft her fire måneder efter, at planen blev præsenteret?

Dét slagsmål er nu for alvor brudt ud på Christiansborg på dagen, hvor Folketinget 1.behandler regeringens forslag om blandt andet at tage passet fra danske statsborgere, der planlægger at drage i kamp i eksempelvis Syrien eller Irak.

Forslaget er ét af flere i regeringens storstilede anti-radikaliseringsplan, som blev præsenteret i september.

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen er "målløs" over den kritik, som flere borgerlige partier fredag rejser af forhandlingsløbet og af det faktum, at store dele af planen stadig ikke er blevet iværksat.

"Jeg fatter ikke, at man kan spille politisk plat på så vigtig en sag. Faktum er, at en lang række af regeringens initiativer allerede er i gang," siger hun og nævner blandt andet, at Østjyllands Politis model for at bekæmpe radikalisering er ved at blive rullet ud til andre politikredse.

I Aarhus har politiet gode erfaringer med et nyt samarbejde mellem skoler, Politiets Efterretningstjeneste og de religiøse samfund om at holde tæt kontakt til unge, der er i fare for at blive trukket ind i radikaliserede miljøer. Indsatsen har ifølge Østjyllands Politis opfattelse bremset strømmen af syriensfarere – i hvert fald i en periode.

Selvom alle parter – regeringen som oppositionen – har understreget vigtigheden af, at anti-radikaliseringsplanen bliver sat i kraft så hurtigt som muligt, er processen alligevel blevet bremset. Og nu er abekasteriet om at placere skylden gået i gang.

Forsinkelsen skyldes, at de cirka 60 mio. kr. til indsatsen skal komme fra Socialministeriets satspulje, hvilket kræver enighed blandt alle partier undtagen Enhedslisten om, hvordan midlerne præcist skal anvendes. Og den enighed har regeringen og oppositionen altså ikke kunnet opnå endnu.

Venstre kritiserer blandt andet regeringen for ikke at have indkaldt til nye forhandlinger siden sidste møde for seks uger siden.

"Vi ønsker, at det skal være PET og politiet, der skal løfte opgaverne med anti-radikalisering, og i mindre grad civilsamfundet og konsulenthuse. Regeringen vil give penge til forskning i, hvad der virker, som vil være færdig i 2018. Men vi har brug for, at de her penge bliver brugt til at styrke den danske antiradikaliseringsindsats nu. Ikke til forskning, hvor man kan fremlægge en stor rapport i 2018," siger retsordfører Karsten Lauritzen (V) i dagens udgave af Jyllands-Posten.

Ifølge Trine Bramsens udlægning er forløbet det følgende:

Før jul valgte de borgerlige partier at blokere for forhandlingerne om, hvordan pengene fra satspuljen skulle bruges, fordi de ville have nogle strafferetlige initiativer med i forhandlingerne.

"De tog satspuljeaftalen som gidsel ved at kræve øgede strafferetlige initiativer. Det er efter min overbevisning fuldstændig urimeligt," siger hun og understreger, at det selvfølgelig er fair, at Venstre har egne forslag til ændringer.

"Men nu prøver de at udstille det som om, det er os, der har nølet," siger Trine Bramsen og peger på, at der er lang vej fra strafskærpelser i Justitsministeriet til satspuljepenge i Socialministeriet.

I en mail til Jyllands-Posten skriver justitsminister Mette Frederiksen (S) om pengene, der er afsat til den samlede anti-radikaliseringsindsats:

"For at få indsatsen i gang skal vi have de borgerlige partier på banen og tilslutte sig. Venstre og de andre partier kan have forslag til yderligere indsatser, men jeg vil opfordre til, at man hverken tager lovforslaget om inddragelse af pas fra syrienkrigere eller 60 mio. kr. til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme som gidsel. De forhindringer og benspænd, de laver for tiden, betyder, at de ressourcer, der er afsat, ikke kan bruges."

Også Marlene Borst Hansen fra Det Radikale Venstre langede ud efter forløbet i satspuljeforhandlingerne:

"Her har vi desværre oplevet mere politisk drilleri end ægte optagethed af at få tiltagene sat i søen," siger hun under fredagens debat i folketingssalen.

Her behandler Folketinget lovforslaget om at udstede udrejseforbud og tage passet fra potentielle "foreign fighters", som vurderes at ville drage i krig.

Lige netop den del af forslaget har fået kritik fra jurister og strafferetseksperter for at være alt for upræcis.

Ifølge lovteksten skal politiet kunne inddrage personers pas, når der er "grund til at antage, at den pågældende i udlandet vil deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden."

Sammen med de øvrige blå partier foreslår Venstre, at alene ophold i "terrorzoner" i Irak og Syrien skal være forbudt uden forudgående tilladelse fra myndighederne. Det forslag håber de borgerlige partier at få med i den endelige lov om udrejseforbud og inddragelse af pas.

Lovforslaget skal efter planen træde i kraft 1. marts.

Fakta: Regeringens plan mod radikalisering

Regeringen fremlagde i september en længere liste af initiativer, der skal forebygge radikalisering og ekstremisme. Målet er bl.a. at forhindre unge fra Danmark i at drage til Syrien som hellige krigere og eventuelt vende hjem og udgøre en terrorrisiko.

Blandt initiativerne er:

Mere information: Læs hele lovforslaget her.