Få styr på fakta i asyldebatten

Det er ikke ligegyldigt hvilke ord man bruger, når man taler om flygtninge. Her er en miniguide til asyldebatten.

Artiklens øverste billede
Syriske flygtninge krydser grænsen ind til Tyrkiet i nærheden af Suruc under overvågning af tyrkisk militær. Syrien er i øjeblikket det land, hvorfra flest asylansøgere kommer til Danmark. Foto: Burhan Ozbilici

Asylansøgere er nemlig ikke bare asylansøgere, og flygtninge er heller ikke bare flygtninge. Og slet ikke med regeringens bebudede stramning.

For hver gruppe er der flere underkategorier, og hvis man for eksempel er en syrisk flygtning, der kommer til Danmark, har det afgørende betydning, om man hører til i den ene eller den anden kategori.

Lad os tage dem én for én.

Asylansøgere:

Alle mennesker som beder om lov til at blive beskyttet (få ophold) i et andet land kaldes i første omgang asylansøgere. De er dog ikke anerkendt som flygtninge, før de har fået godkendt deres ansøgning og dermed fået udstedt en midlertidig opholdstilladelse – og det sker langt fra for alle asylansøgere.

Regeringen forventede tidligere op mod 20.000 ansøgninger om asyl i år, men den prognose ser ikke ud til at holde. Under alle omstændigheder bliver antallet af opholdstilladelser til reelle flygtninge markant lavere.

Til og med oktober 12.877 mennesker ansøgt om asyl i Danmark. Af dem har 7.479 fået deres sag behandlet, hvilket har resulteret i enten en opholdstilladelse eller et afslag.

73 procent af ansøgerne har fået opholdstilladelse. Det vil altså sige, at omkring 4.900 flygtninge indtil videre har fået opholdstilladelse i Danmark i år.

Hvis man er blevet anerkendt som flygtning, er man havnet i én af de kategorier, som forklares nedenfor. I den aktuelle asyldebat er netop disse kategorier vigtige, fordi regeringens bebudede lovstramning kun rammer én af dem.

Konventionsflygtninge:

Den første flygtningekategori er konventionsflygtningene. Det er mennesker, som får opholdstilladelse, fordi de er individuelt forfulgt i deres hjemland på grund af race, religion, nationalitet, politisk holdning eller lignende. Kategorien defineres af FN’s Flygtningekonvention fra 1951.

Disse flygtninge vil ikke blive ramt af regeringens foreslåede asylstramninger, og beholder således retten til at få deres familie i sikkerhed i Danmark (familiesammenføring) i løbet af det første år i landet.

Sidste år fik alt i alt 1.872 flygtninge opholdstilladelse i Danmark som konventionsflygtninge.

Flygtninge med beskyttelsesstatus:

Hvis en asylansøger ikke er individuelt forfulgt, men er flygtet fra et land, der generelt er præget af krig, kan vedkommende få den form for asyl, der hedder beskyttelsesstatus – også kaldet B-status.

B-status gives egentlig, hvis der er risiko for dødsstraf, tortur eller anden nedværdigende behandling i hjemlandet. Men efter en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol besluttede Flygtningenævnet i 2013, at alle flygtninge fra de dele af Syrien, der er ramt af kamphandlinger, skal have B-status, fordi det er for farligt for dem at vende hjem.

Det er netop denne gruppe flygtninge, som regeringens bebudede asylstramning vil ramme. Regeringen vil nemlig indføre en tredje asylkategori bestående af "udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus", som kan hjemsendes, selvom der ikke er opstået varig fred i hjemlandet.

Disse udlændinge kan få midlertidig beskyttelsesstatus, hvis de flygter fra »en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile«. Formålet med lovændringen er, at kunne sende flere flygtninge tilbage og dermed aflaste det danske asylsystem.

Sidste år fik i alt 1.419 flygtninge opholdstilladelse i Danmark med beskyttelsesstatus.

Kvoteflygtninge:

En fjerde – og mindre – flygtningekategori er kvoteflygtningene.

Her er der tale om mennesker, som bor i FN's flygtningelejre, men bliver udvalgt til at komme til Danmark i samarbejde med FN's flygtningeorganisation, UNHCR. Danmark tager årligt imod omkring 500 kvoteflygtninge. I 2013 kom kun én enkelt syrer til Danmark som kvoteflygtning.

I øjeblikket er Syrien altså klart det land, hvorfra flest asylansøgere kommer til Danmark, og sådan var det også sidste år.

De foreløbige tal for 2014 gælder fra januar til og med september, og selvom asyltilstrømningen er fortsat med at sige i september var det forventet. Også til næste år regner regeringen i øjeblikket med et asylansøgertal på 20.000.

En del af forklaringen er, at der lige nu er flere mennesker på flugt i verden end på noget tidspunkt siden afslutningen af Anden Verdenskrig.

For første gang nogensinde har FN erklæret fire såkaldte niveau 3-kriser – de mest alvorlige på FN's skala – på samme tid, nemlig i Syrien, Irak, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik (CAR). Alene i Syrien, hvor den brutale borgerkrig har raset siden 2011, er over tre millioner mennesker flygtet ud af landet. Over halvdelen er børn.

FN beskriver situationen som den største humanitære krise i vor tid.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.