I sine mindeord om Peter Christensen erkender Løkke: »En af mit livs sværeste beslutninger«

Godeftermiddag kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Politisk overblik.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

Midt i en historisk grel krise mellem Danmark og USA gør Christiansborg klar til at rulle den røde løber ud for amerikansk militær tilstedeværelse herhjemme.

Det bliver i hvert fald konsekvensen af en aftale, som Folketinget skal stemme igennem i denne måned. Men nu rejser flere partier kritik af aftalen.

Det kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Uro breder sig om dansk-amerikansk militæraftale

Verden er et andet sted end tilbage i december 2023.

Dengang indgik den danske regering en omdiskuteret aftale med USA, som vil give amerikansk militær hidtil usete beføjelser til at bevæge sig rundt i Danmark og benytte flere militærbaser herhjemme.

Siden har Donald Trump gjort sit politiske comeback til USA’s præsidentembede og givet los med trusler mod Danmark, rigsfællesskabet og alskens andre, der ikke danser efter den nye præsidents pibe.

Trumps genkomst og trusler mod Danmark får nu flere partier til at bekymre sig om den dansk-amerikanske militæraftale, der skal stemmes igennem Folketinget i denne måned.

Det siger partierne til mine kolleger, som også har gransket den opsigtsvækkende aftale, som en forsker kalder »vidtgående ift., hvad amerikanerne kan gøre over for personer på dansk territorium og over for danskere.«

Det er »fuldstændig vanvittigt«, at indgå sådan en aftale, når USA truer Danmark med »det ene og det andet,« mener Enhedslistens udenrigsordfører, Trine Pertou Mach.

Som Pertou Machs harme måske antyder, kræver Enhedslisten, at aftalen rives itu.

Alternativets forsvarsordfører, Sascha Faxe, kalder det »absurd,« at regeringen vil gennemføre aftalen i lyset af situationen mellem Danmark og USA.

Aftalen vækker også bekymring hos de borgerlige partier.

Konservatives formand, Mona Juul, kræver svar på, hvorfor Folketinget skal vedtage loven netop nu:

»Der skal være tid til en grundig debat – både i Folketinget og i offentligheden. Der vil utvivlsomt melde sig en lang række spørgsmål, som regeringen skal svare på.«

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, er - ligesom alle andre, tror han - bekymret over den situation, som Danmark står i efter Trumps trusler.

Ikke desto mindre er USA stadig vores vigtigste allierede, understreger han.

Og derfor skal der heller ikke laves om »på de aftaler, som vi allerede har indgået med amerikanerne,« mener LA’s formand.

Hos Danmarksdemokraterne lyder samme toner.

Danmark skal »stå ved de aftaler, vi indgår,« siger partiformand Inger Støjberg, som mener, at det er i »Danmarks interesse at have et stærkt militært samarbejde med USA og de øvrige Nato-allierede,« uanset hvilken præsident, der sidder i Det Hvide Hus.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) understreger i en skriftlig kommentar til mine kolleger, at »forsvarssamarbejdsaftalen giver USA mulighed for i endnu højere grad at styrke Natos kollektive afskrækkelse og forsvar i Europa. Derfor er den stadig vigtig.«

2. »Jobcentrene skal nedlægges« - eller hvad?

Forleden varslede regeringen, at den nu vil gøre alvor af, hvad den har truet med siden 2022.

Landets berømte og berygtede jobcentre skal nedlægges, proklamerede beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), da hun udlagde regeringens udspil til en ny beskæftigelsesreform.

Men skal jobcentrene nu egentlig det?

Ikke hvis du spørger adjunkt Jakob Egholt Søgaard fra Københavns Universitet, som sad med i den ekspertgruppe, der i sommers fremlagde anbefalingerne bag regeringens nye forslag.

»Forslaget går på at fjerne kravet om et jobcenter,« konstaterer adjunkten over for mine kolleger i en ny artikel.

Forstået på den måde at regeringen ikke nedlægger jobcentrene, men altså bare fjerner kravet til kommunerne om at have jobcentre.

I regeringens udspil står det sådan set kommunerne frit for, om de vil beholde jobcentrene eller organisere beskæftigelsesindsatsen på anden vis.

Liberal Alliances politiske- og beskæftigelsesordfører, Sólbjørg Jakobsen, kalder regeringens udsagn om at ville nedlægge jobcentrene for »populistisk spin«.

»Det er simpelthen ikke sandt. Når regeringen siger, at den vil nedlægge jobcentrene, så lyver den. For det er hverken det, regeringen lægger op til, eller det ekspertgruppen har anbefalet. Regeringen vil bare give kommunerne friheden til, at de i princippet kan kalde jobcentret noget andet,« siger hun til mine kolleger.

Ane Halsboe-Jørgensen står dog måske ikke så overraskende bag sin og regeringens udlægning af forslaget.

Ikke desto mindre anerkender hun over for mine kolleger, at regeringen altså kun lægger op til at fritage kommunerne fra kraven om at have jobcentre.

Men man skal forstå regeringens formulering om nedlægning som, at regeringen gerne vil »tage et grundlæggende opgør med hele tænkningen bag jobcentrene.«

Så Ane Halsboe-Jørgensen vil givetvis gerne nedlægge jobcentrene, men det er bare ikke det, regeringen lægger op til.

3. Peter Christensen er død

En stor politisk stjerne slukkede torsdag aften.

Her blev det meddelt, at den tidligere skatte- og forsvarsminister Peter Christensen (V) var død i en alder af blot 49 år efter længere tids sygdom.

Og knapt var nyheden ude, før det strømmede ind med mindeord om ”PC”, som Christensen blev kaldt.

»Et af de største uanerkendte politiske talenter i min generation,« skriver Søren Pind om sin ven PC i denne avis.

I et opslag på Instagram skrev udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) at PC havde »noget nær det sikreste politiske boldøje, jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med.«

I sine mindeord erkender Lars Løkke, at det var blandt hans »livs sværeste beslutninger« at tage PC af sit ministerhold, da Lars Løkke indlemmede Konservative og Liberal Alliance i sin regering i 2016:

»Det skabte skår i et livslangt venskab. Politik er en hård disciplin.«

Men skårene blev klinket før PC’s bortgang, skriver en taknemmelig Lars Løkke:

»Jeg kommer til at savne ham.«

Peter Christensen startede sin politiske karriere i Venstres Ungdom, hvor han siden nåede til tops som landsformand.

Han blev første gang valgt ind i Folketinget ved valget i 2001. Her sad han indtil 2015, hvor han ikke blev genvalgt.

I løbet af sin folketingskarriere virkede Peter Christensen som både finanspolitisk, skattepolitisk og politisk ordfører for Venstre og nåede at bestride tre ministerposter: skatteminister, forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.

Han efterlader sig sin hustru og tre børn.

_

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen