Voldsomme våben og fritagelse for dansk rettergang. Så vild er aftalen med amerikanerne
En ny lov vil give amerikanske tropper en alenlang række af friheder og særrettigheder på dansk jord. Her får du overblikket over de vidtgående tiltag.
Side efter side med særvilkår til amerikanske soldater.
Sådan er det at bladre gennem et nyt lovforslag, der – midt i krisen om Grønland – vil give militære styrker fra USA ret til at operere i Danmark.
Amerikanerne får blandt meget andet skattefrihed. De får også særlige vilkår, hvis de begår kriminalitet. Faktisk kan de som hovedregel slippe helt for det danske retsvæsen.
Jyllands-Posten gennemgår her de friheder og særrettigheder, som amerikanerne kan se frem til.
Senest har aftalen udløst debat. Politikere på Christiansborg peger på den nuværende situation med USA, hvor præsident Donald Trump har truet Danmark med sanktioner og militær magt. I det lys undrer de sig over timingen af lovforslaget, der kommer som forlængelse af den mere end et år gamle aftale.