Dansk fregat er bevæbnet med gummibåd til at håndtere fanger i Det Røde Hav

Den danske fregat ”Iver Huitfeldt” er nu officielt på vej mod Det Røde Hav, hvor én af Søværnets skarpeste missioner i adskillige år venter den danske besætning.

Opgaven er at beskytte den civile skibsfart i Adenbugten og Det Røde Hav mod missilangreb og mulige kapringsforsøg fra Yemens militante Houthi-bevægelse, og missionen er tirsdag blevet endeligt vedtaget i Folketinget.

I lasten har den danske fregat en gummibåd med påhængsmotor, som skal bruges, hvis en helt særlig situation opstår:

Gummibåden kan bruges til at slippe eventuelle fanger fri til søs.

Danske politikere er nemlig ikke spor interesserede i en gentagelse af sagen fra 2021, hvor den etbenede formodede pirat fra Nigeria, Lucky Francis, blev samlet op af fregatten ”Esbern Snare”, som dengang var på piratjagt i Guineabugten.

Hårdt såret efter en ildkamp med danske soldater fik han amputeret sit ene ben og har nu fået asyl i Danmark. Tre af de andre tilfangetagne pirater blev løsladt til havs ud for Nigeria.

Forsvaret har lært af sagen, oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et svar til Folketinget:

»Erfaringerne fra fregatten ”Esbern Snare”s udsendelse til Guineabugten i 2021 har ført til, at fregatten ”Iver Huitfeldt” på samme vis medbringer engangsmateriel (gummibåd med påhængsmotor), der kan anvendes til frigivelse af frihedsberøvede til søs under hensyntagen til mindst mulig operativ risiko for skibet og dets danske besætning,« skriver han.

”Iver Huitfeldt” medbringer også »tilbageholdelsesfaciliteter« og militærpoliti, således at eventuelle fanger »behandles humant«.

Vedtaget i Folketinget

I Folketinget stemte 92 for det danske fregatbidrag, mens 16 stemte imod (Enhedslisten, Radikale, Alternativet og Dansk Folkeparti).

DF’s modstand skyldtes netop frygten for at få »en ny Lucky« med hjem.

Fregatten er for længst sejlet fra Danmark. Den forlod Korsør i sidste uge med kurs mod Middelhavet, men bliver først indsat i operationsområdet ud for Yemen, nu hvor folketingsbeslutningen er på plads.

På vej mod Middelhavet har besætningen blandt andet trænet sanitetstjeneste, nedkæmpning af lufttrusler og assistance til den civile skibsfart, så sømændene er klar til missionens mulige opgaver. Fregattens artillerisystemer er også blevet afprøvet, og andre våbensystemer er klargjort, oplyser Forsvaret i en opdatering om missionen.

Netop spørgsmålet om, hvad de danske soldater skal gøre med eventuelle fanger, har fyldt meget under debatten. Og det er slet ikke sikkert, at de bare kan sættes fri i gummibåden.

Hvis situationen opstår, vil fangernes skæbne skulle håndteres af en særlig tværministeriel taskforce hjemme i Danmark. Den består af folk fra Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Udlændinge- og Interegrationsministeriet, oplyser Troels Lund Poulsen. Derudover deltager repræsentanter fra andre myndigheder »efter behov«.

Kort ophold på skibet

Taskforcen skal blandt andet tage stilling til, om de tilbageholdte skal bringes til Danmark og retsforfølges, eller om de kan slippes fri i en gummibåd:

»Som led i stillingtagen til eventuel retsforfølgning, overdragelse eller frigivelse af frihedsberøvede vil den tværministerielle taskforce skulle foretage en konkret og individuel vurdering på baggrund af de foreliggende omstændigheder,« skriver Troels Lund Poulsen i et svar.

Forsvarets ønske er, at eventuelle fanger opholder sig kortest mulig tid på krigsskibet:

»Det vil være et fokusområde for Forsvaret, at evt. frihedsberøvede personer befinder sig kortest mulig tid om bord af hensyn til fregattens operative formåen samt skibets og besætningens sikkerhed,« oplyser Forsvarskommandoen.

Troels Lund Poulsen understreger i øvrigt, at man ikke kan søge asyl om bord på et dansk krigsskib, der befinder sig uden for Danmarks grænser.