Niels Th. Dahl: Ellemann kan ende i kattepine med ny udmelding om omstridt afgift
Jakob Ellemann-Jensen forsøger at lægge diskussionen om CO2-afgiften død i det gamle landsbrugsparti, men det virker næppe, vurderer JP's politiske analytiker.
Diskussionen om en klimaafgift gør ondt på Venstres formand.
Han har forsøgt at skære igennem og skabe klarhed med dagens udmelding, men pinen er ikke ovre endnu.
Det vurderer Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Th Dahl oven på Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensens seneste udmelding om, at han ønsker, at en del af CO2-afgiften kommer til at ramme landbrugsproduktionen.
Udmeldingen kom kort inden Jakob Ellemann-Jensen skulle mødes med partiets bagland i Kolding, og i forlængelse af, at partiet i ugevis har været i intern strid om den grønne afgift.
»Han forsøger at få skabt klarhed i en debat, der er ved at slide partiet op, fordi der nærmest dagligt kommer nye udmeldinger fra forskellige medlemmer. Så der er brug for, at der bliver lagt en linje, som man kan rette ind efter,« forklarer Niels Th. Dahl.
Jyllands-Postens politiske analytiker tvivler dog meget på, at udtalelsen fra Venstre-formanden vil lægge diskussionen død. Jakob Ellemann-Jensen har nemlig endnu ikke villet fremlægge præcis, hvor stor en del af afgiften, der lander hos produktionen, og hvor stor en del der muligvis skal lægges i køledisken hos forbrugerne.
Kan ende i kattepine
»Ellemann kan ende i en rigtig kattepine på baggrund af denne diffuse udmelding. Han risikerer at gøre alle sure på ham,« siger Niels Th. Dahl og peger på, at flere i Venstres bagland og helt ind i folketingsgruppen allerede har vist deres stærke utilfredshed med udsigten til, at afgiften skal ramme landbruget.
En af dem, som er tordnet frem i debatten, er partiets miljø og landsbrugsordfører Erling Bonnesen som mener, at en afgift hos landmændene vil betyde, at den danske fødevaresektor vil blive »fjernet fra Jordens overflade«, mens Venstres Europa-Parlamentsmedlem Asger Christensen har kaldt afgiften for »tudetosset«.
»De er rasende over tanken om, at afgiften rammer produktionsleddet. Samtidig risikerer Ellemann også at genere alle danskere, der spiser oksekød eller drikker mælk. Han er paradoksalt nok blevet en Venstre-formand, der taler for to skattestigninger på samme tid. Og på den måde får han det værste af begge verdener i den løsning, som han lægger op til,« siger analytikeren.
Så hvorfor gør han det så? Han har ikke mange andre muligheder, forklarer Niels Th. Dahl.
»Sagen er, at hvis man vil nå det danske 2030-mål , så er man nødt til at lægge en afgift på produktionsleddet. En afgift på køledisken og forbrugerne giver ikke den reduktion i Danmark, som klimaloven bestemmer, at vi skal nå,« siger han.
Landbruget fylder stadig meget i Venstre
En stor del af frustrationerne i Venstre skyldes partiets rødder i det danske landbrug, og selv om landbrugserhvervet siden Venstres opståen i 1910 er skrumpet en del, så fylder landbruget stadig en stor del i Venstre i dag, forklarer Niels Th. Dahl.
»Venstre tabte en del vælgere til Moderaterne ved det seneste valg, og mange af dem, der er blevet hos Venstre, har en relation til landbruget. De fylder derfor relativt set mere i Venstre nu, hvor partiet er blevet mindre, og desuden har mange af dem, der er aktive i Venstre, på den ene eller anden måde stadig en relation til landbrug og fødevareproduktion,« siger han.