Et opgør mod CO₂-afgiften breder sig – nu går endnu en Venstre-profil op imod Ellemann
Han vil brække en arm for at blive genvalgt til Bruxelles, men kalder Venstres planer om en CO₂-afgift for ren klimanationalisme. Nu advarer EU-profilen Asger Christensen om modbevægelser fra det yderste højre og gældsramte landmænd, hvis ikke partiet begynder at tænke klimapolitik på en ny måde.
Det smager af modstand.
Det lugter af oprør.
Og det sætter Jakob Ellemann-Jensen i en vanskelig situation, når Venstre skal beslutte sig for, om danske landmænd i fremtiden skal betale en afgift for deres udledninger af drivhusgasser.
I de senere uger har en række prominente Venstre-folk med interviews i Jyllands-Posten og Ritzau advaret partiledelsen om den CO2-afgift, der tegner til at blive et af de store slagsmål i dansk politik dette efterår.
Nu går Asger Christensen, partiprofil og medlem af Europa-Parlamentet, ind i debatten.
Om under et år er der valg til Europa-Parlamentet, og han vil med egne ord »brække en arm« for igen at komme til Bruxelles.
Desto mere opsigtsvækkende er det, at han nu går direkte imod Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, der offentligt har sagt, at Venstre vil indføre en dansk CO2-afgift.
Det er en »tudehamrende tosset« idé, siger Asger Christensen: