Regeringen forventer at sende fattighjælp til familier med millionindkomst
Partierne roste sig selv for at have sikret målrettet hjælp til de fattigste børnefamilier. Men en del af de skattefri checks ventes at gå til velstillede familier. »Helt bizart,« lyder kritikken. Ekspert har en anden udlægning.
Stoltheden var stor blandt partiernes ordførere, da de i slutningen af februar kunne annoncere, at det var lykkedes: 300 mio. kr. i inflationshjælp var på vej ud til landets fattigste børnefamilier.
Nu afslører regeringens egne tal imidlertid, at der også er penge på vej til en uventet gruppe danskere.