Ellemann er gået fra møde om Hjort uden at få orientering

Venstre-formanden vil ikke have noget at vide om Hjort-sagen, som han ikke må dele med sin folketingsgruppe.

Artiklens øverste billede
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er gået fra et møde i Justitsministeriet uden at være blevet orienteret om sigtelsen mod sin partifælle Claus Hjort Frederiksen. Foto: Jens Dresling

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har forladt et møde i Justitsministeriet uden at være blevet orienteret om sigtelsen mod sin partifælle Claus Hjort Frederiksen.

- Jeg har fortalt justitsministeren, at jeg ikke synes, det er rimeligt, at folketingsmedlemmer skal stemme i blinde om noget, som er så hemmeligt. At man skal tage stilling til noget, som man ikke kan få at vide, hvad er, siger han.

Jakob Ellemann-Jensen fortæller, at han ved mødets start fortalte Rigsadvokaten og justitsminister Mattias Tesfaye (S), at han ville dele de informationer, han fik, med sin folketingsgruppe.

- Derfor har jeg sagt ved indledningen til den orientering, jeg var kaldt over til, at det, de delte med mig, agtede jeg at dele med folketingsgruppen.

- Jeg vil ikke bilde Venstres folketingsgruppe noget ind. Jeg vil ikke binde dem noget på ærmet.

- Så det blev en ikke-fortrolig orientering. Så dermed kan man sige, at jeg ikke er blevet super meget klogere, siger han.

Partierne bliver løbende orienteret om, hvorfor Rigsadvokaten mener, at der skal rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen, som er sigtet efter en af de mest alvorlige paragraffer om at røbe statshemmeligheder.

Det er partiledere, der får indsigt i den hemmeligholdte sigtelse mod Claus Hjort Frederiksen.

Det er dog hele Folketinget, der skal stemme om, hvorvidt hans immunitet skal ophæves, så der kan blive rejst tiltale i sagen.

Det finder Venstre-formanden problematisk.

- Jeg har modtaget en orientering. Den har jeg ikke modtaget fra statsministeren. Jeg har ikke indsigt i det konkrete indhold i sigtelserne.

I februar kom det frem, at han som oppositionens leder er blevet orienteret om sagen. Dog ikke det konkrete indhold i sigtelserne.

Foreløbig tyder det ikke på, at Venstre kommer til at stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet.

Også Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har været til møde i Justitsministeriet.

- Nu har jeg fået det at vide, som regeringen har haft lyst til at dele. Det tager jeg selvfølgelig med til gruppemødet og drøfter med folketingsgruppen.

- Det er ikke mig, der kommer til at afgøre det her. Det er folketingsgruppen, siger han.

Morten Messerschmidt oplyser, at DF på gruppemødet også vil drøfte, hvorvidt partiet kan leve med den proces, regeringen har valgt i sagen.

- Jeg er ret sikker på, hvad min indstilling til gruppen kommer til at være, men det vil jeg meddele, når gruppen er taget i ed, siger han.

Han understreger, at det er ”meget alvorligt”, når en regering ønsker at tiltale en tidligere minister og et siddende folketingsmedlem for landsforræderi.

- Derfor kommer vi også i Dansk Folkeparti til at behandle den her sag med den fornødne tillid, siger Morten Messerschmidt.

Han forventer at være klar med en ”enig indstilling”, når partiet har afholdt gruppemøde.

- Om det bliver i dag, i morgen eller en af de følgende dage, det ved jeg ikke, siger Morten Messerschmidt.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.