DF-profil forventer kampvalg om at afløse Thulesen Dahl

Efter et skidt kommunalvalg i tirsdags har Kristian Thulesen Dahl meddelt, at han stopper som DF-formand.

Artiklens øverste billede
Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix

Dansk Folkepartis profil Søren Espersen forventer, at der bliver kampvalg om posten som ny DF-formand.

Det siger partiets tidligere næstformand et døgn efter, at DF-formand Kristian Thulesen Dahl meddelte, at han vil stoppe som partiets formand.

Thulesen Dahl vil træde tilbage som en direkte konsekvens af det netop overståede kommunalvalg, hvor DF blev mere end halveret.

- Der er mange, som vil melde sig nu, kunne jeg forestille mig, når de får tid til at tygge på det, siger Espersen.

Han har selv to-tre kandidater i tankerne, men vil ikke røbe, hvem det er. Espersen slår dog fast, at han ikke selv er kandidat til posten. Og Espersen tilføjer, at det ”ikke er naturlov, at det skal være en fra folketingsgruppen, som stiller op”.

- Min fornemmelse er, at det ikke bare bliver en walkover med én kandidat, hvor alle peger på ham eller hende, siger Espersen.

DF’s nuværende næstformand, Morten Messerschmidt, er i tænkeboks i forhold til, om han vil melde sig på banen.

- Det er noget, jeg vil overveje, men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg nu på syvende år går rundt med en stor sky over hovedet, som jeg stadigvæk afventer en afklaring på, sagde Morten Messerschmidt onsdag.

Han henviser til en dom fra byretten i august om svig med EU-midler og dokumentfalsk. En dom, som Messerschmidt har anket.

Skulle Messerschmidt melde sig officielt på banen som formandskandidat, så tror Espersen ikke, at det vil afskrække andre.

- Jeg tror, det bliver en både åben, spændende og livlig tid, vi går i møde. Og jeg tror, at det bliver i en fordragelig stemning, siger Espersen.

Næste skridt i processen er, at DF’s hovedbestyrelse mødes på lørdag. Her kan et flertal af hovedbestyrelsen anmode formanden, altså Thulesen Dahl, om et ekstraordinært årsmøde med valg af formand som punkt.

Det ekstraordinære årsmøde skal afholdes, inden der er gået to måneder fra anmodningen til formanden.

Der skal dog ikke nødvendigvis gå så længe. Men det ekstraordinære årsmøde skal indkaldes med mindst 14 dages varsel.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.