Håndboldlegende og Venstre-borgmester Ulrik Wilbek øjner næstformandspost

Borgmester i Viborg og tidligere håndboldlandstræner Ulrik Wilbek (V) vil ikke afvise at stille op som næstformand for Venstre efter Inger Støjberg.

Artiklens øverste billede
Ulrik Wilbek var tidligere dansk håndboldslandstræner for håndbolddamerne, men er nu borgmester i Viborg for Venstre. Arkivfoto: Claus Bonnerup/Ekstra Bladet

Borgmester i Viborg og tidligere håndboldlandstræner Ulrik Wilbek (V) vil ikke afvise at stille op som næstformand for Venstre efter Inger Støjberg (V).

Det siger han til Viborg Stifts Folkeblad.

- Jeg har fået mange opfordringer, og det vil jeg gerne overveje, siger han til avisen.

Posten som næstformand i Venstre er i spil, efter at partiets forretningsudvalg bad Inger Støjberg om at trække sig, hvilket hun gjorde kort før nytår.

Det blev hun bedt om, da tilliden mellem hende og formand Jakob Ellemann-Jensen var væk, efter at Inger Støjberg offentligt flere gange var gået imod Ellemanns linje.

Partiet arbejder nu på at indkalde og afholde et ekstraordinært landsmøde, hvor medlemmerne kan vælge en ny næstformand.

Ingen kandidater har endnu meldt sig på banen, men formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) har været nævnt som en oplagt kandidat.

Ulrik Wilbek fortæller til Viborg Stifts Folkeblad, at han kun stiller op, hvis tre krav er opfyldt. Han vil kunne fortsætte som borgmester i Viborg, have en mindre synlig rolle end den tidligere næstformand og ikke ende i et kampvalg.

- Næstformanden skal være 100 procent loyal over for formanden. Og det er en post, hvor man primært spiller en rolle på de interne linjer. En som stiller de frække spørgsmål og er med til at lægge strategier.

- Det vil i givet fald ikke være mig, som kommer med en stribe politiske udmeldinger, siger han til avisen.

En ny rolle til en næstformand kan komme på tale. Det indflydelsesrige Venstre-medlem og borgmester i Herning, Lars Krarup, skriver tirsdag på Twitter:

- Mon ikke tiden er til, at Venstre finder en næstformand fra det regionale/kommunale felt. Det kunne være godt. Og binde alle bedre sammen i partiet.

Ulrik Wilbek, der sideløbende med sin karriere i håndbold i årtier har været politisk aktiv og i 2017 blev borgmester, understreger, at han ikke er officiel kandidat endnu.

- Indtil nu har jeg bare sagt, at hvis der er nogen, som ønsker mig på posten, så vil jeg godt give det en tanke og melde tilbage.

Med Inger Støjbergs afgang som næstformand fortsatte en endog meget turbulent periode for Venstre. I 2019 betød et voldsomt formandsopgør drevet af baglandet, at både formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen gik af.

Efterfølgende blev Jakob Ellemann-Jensen valgt til formand. Inger Støjberg blev valgt til næstformand efter et kampvalg mod Ellen Trane Nørby, der nu stiller op som borgmesterkandidat i Sønderborg.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.