Sådan vil regeringen forkorte skoledagen

Der skal være færre ugentlige timer på skoleskemaet for elever i folkeskolen.

Det mener i hvert fald regeringen, som i et nyt folkeskoleudspil lægger op til at forkorte skoleugen med 1,8 time i gennemsnit.

Til gengæld skal der skrues op for timetallet i særligt naturvidenskab.

For elever i børnehaveklassen til og med 3. klasse indebærer udspillet, at skoleugen i snit forkortes med lidt over to klokketimer (tre lektioner).

For de lidt ældre elever i 4.-6. klasse og de ældste i 7.-9. klasse foreslår regeringen at skære 1,5 time ugentligt (to lektioner).

Reduktionen skyldes ønsket om at styrke fagligheden og samtidig drosle ned for den understøttende undervisning som f.eks. er lektiehjælp, motion og bevægelse. I stedet skal skolebørn som nævnt have flere naturfaglige timer.

I snit skal der sløjfes knap tre timers understøttende undervisning ugentligt pr. klassetrin. Heraf foreslår regeringen at veksle ca. 1,2 timer ugentlig pr. klassetrin til fagundervisning, fremgår det af udspillet.

»Den understøttende undervisning har vist sig at være en stor mundfuld på landets skoler, og både skoler og kommuner har efterspurgt klarere retningslinjer. Samlet set vil vi veksle tre timer ugentligt i understøttende undervisning. De timer skal i stedet bruges på flere fagtimer og til at gøre skoleugen lidt kortere,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) på et pressemøde tirsdag.

Indførelsen af understøttende undervisning var ellers en af grundpillerne i folkeskolereformen, som SRSF-regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti vedtog i 2013.

Reformen forlængede alle elevers skoleuger og indførte krav om 45 minutters bevægelse hver dag. Tanken var at få de elever, som ikke var klassisk skolemotiverede med i undervisningen ved at bryde klasserne op og rykke eleverne ud af klasselokalerne og tilbyde nogle mere varierede skoledage.

Egentlig skulle skolereformen først evalueres og eventuelt ændres til næste år, men nu − fire år efter at den trådte i kraft − ønsker regeringen altså at skrue ned for den understøttende undervisning og forkorte skoledagen igen. Til gengæld skal den resterende understøttende undervisning forbedres, understreger Løkke.

Han medgiver samtidig, at skolereformen skal have tid til at virke.

»Derfor ønsker vi grundlæggende ro om folkeskolen. Men vi skal kombinere det med evnen og viljen til at justere undervejs, hvor det er nødvendigt. Det er præcis det, vi gør i dag,« sagde han på et pressemøde på Lillevang Skole i Allerød.

»Rygraden i vores folkeskole skal være stærk faglighed. Alle børn uanset social baggrund skal trives og blive dygtige, mens de går i skole,« lød det fra statsministeren.