Organisationer er bekymrede for mindre motion og lektiehjælp i folkeskolen
»En katastrofe«. »Det kan vi simpelthen ikke være bekendt«. Her er to reaktioner på regeringens folkeskoleudspil, som præsenteres i dag.
Regeringens fremtidsplaner for folkeskolen giver bekymring hos flere organisationer.
Tirsdag kl. 10.30 præsenterer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) regeringens nye folkeskoleudspil på Lillevang Skole i Allerød.
Ifølge Jyllands-Postens oplysninger vil regeringen blandt andet skære ned på antallet af såkaldte understøttende undervisningstimer, som f.eks. er lektiehjælp, motion og bevægelse.
Nogle af disse timer skal angiveligt erstattes af mere undervisning i naturfag. Andre timer ryger helt ud af skoleskemaet, så eleverne får en kortere skoleuge.
»Vi frygter, at man kommer til at tabe de elever, som har haft glæde og gavn af den understøttende undervisning,« siger Mette With Hagensen, som er formand for interesseorganisationen Skole og Forældre.
»Det er de fagligt udfordrede elever, der kommer til at tabe på det her. Og det kan vi simpelthen ikke være bekendt,« tilføjer hun.
Understøttende undervisning blev indført som noget nyt i den omdiskuterede folkeskolereform, som SRSF-regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti stod bag.
Hele grundtanken var at få de elever, som ikke var klassisk skolemotiverede med i undervisningen ved at bryde klasserne op og rykke eleverne ud af klasselokalerne og tilbyde nogle mere varierede skoledage.
Også organisationen Dansk Skoleidræt og DGI, som er hovedorganisation for flere end 6.300 lokale idrætsforeninger, er bekymret for, at der bliver mindre motion og bevægelse i folkeskolen.
»Det er simpelthen en katastrofe, når alt forskning viser, at motion og bevægelse har en meget positiv effekt på indlæring og på trivslen i klassen,« siger DGI’s adm. direktør Søren Brixen.
Han peger på, at det ofte er i den understøttende undervisning, at eleverne får deres lovbestemte 45 minutters daglig bevægelse. Samtidig er det ofte dér, eleverne stifter bekendtskab med de lokale idrætsforeninger.
Det er dog ikke alle steder, at den understøttende undervisning har fungeret lige godt. På flere skoler har pædagoger fra SFO’en eller børnehaveklassen stået for aktiviteterne i stedet for lærere, og andre steder har en enkelt lærer skullet holde styr på en hel årgang.
»Vi er fuldstændig med på, at det ikke har fungeret på alle skoler, men det er ikke ideen med den understøttende undervisnings skyld. Det er snarere nogle kommuner, som ikke har sendt den nødvendige økonomi med ud på skolerne,« mener Mette With Hagensen, som har bakket op om den understøttende undervisning, siden den blev vedtaget i 2013.
Hun mener, at folkeskolen har brug for arbejdsro og flere penge. Ikke lovindgreb og nye ændringer.