Politik

Troels Brandt fra Radikale i Slagelse: Jeg må være den voksne

Troels Brandt (R) vil ikke fokusere på den seneste tids uenigheder i Slagelse Byråd. Han håber, at man nu kan se fremad og finde den bedste løsning for kommunen.

John Dyrby Paulsen (S) har netop fortalt medierne, at han er Slagelses nye borgmester. Til venstre står Helle Blak fra SF, og bag ham til højre står bl.a. Troels Brandt fra Radikale Venstre. Foto: Lars Krabbe.

»Jeg synes, vi skal se fremad. Så jeg må være den voksne og undlade at kommentere beskyldninger.«

Sådan lyder det fra den nyvalgte Troels Brandt (R) i Slagelse efter beskyldninger om aftalebrud i forbindelse med valget af kommunens kommende borgmester.

Over en uge efter kommunalvalget er man i Slagelse Kommune endnu ikke blevet enige om, hvem der skal bære borgmesterkæden de næste fire år.

På valgnatten så det ellers ud til, at Socialdemokratiets John Dyrby Paulsen havde samlet 17 af 31 mandater med støtte fra SF, Enhedslisten, De Radikale og Liberal Alliance. Altså nok til at skubbe den nuværende Venstreborgmester af pinden. Men flere mandater er efterfølgende kommet i tvivl.

I går - tirsdag - bragte Jyllands-Posten et interview med Villum Christensen fra Liberal Alliance i Slagelse, som fortalte, at der på valgnatten lå en klar aftale mellem de fem parter efter et længere møde. Den blev bare ikke underskrevet, da kopimaskinen var i stykker.

Derfor står Slagelse uden borgmester: Kopimaskinen var i stykker

Næste dag valgte Radikale Venstre at trække deres mandat på ubestemt tid. Villum Christensen mener, at Radikale er »rendt fra aftalen,« og det er han uforstående overfor. Men ifølge Troels Brandt var der for lidt fokus på det brede samarbejde, og for meget fokus på partiernes enkelte poster ved nattens møde.

»Det skabte en bekymring om, at den kommende valgperiode vil komme til at ligne de forrige,« forklarer Troels Brandt, der beskriver sit eget parti som "kommunens hold," der kæmper for et bredt samarbejde.

Troels Brandt, der til dagligt arbejder som forstander på Ringsted Produktionshøjskole med speciale i ledelse af forandringer, vil nu »se fremad og håndtere konflikten.«

»Der er så mange spændende profiler i byrådet. Nu handler det om at sammensætte det bedste hold for kommunen,« siger han og undlader at svare på, hvem han helst ser som borgmester.

Der har i de seneste fire år været store uenigheder i byrådet og utifredshed med den siddende borgmester Stén Knuth (V). Han blev særligt upopulær efter han tidligere i år politianmeldte hele byrådet i Slagelse. Derfor er der flere mandater, som ikke ønsker at støtte Stén Knuth, heriblandt Villum Christensen.

Slagelses borgmester har politianmeldt hele byrådet

Alle partier med undtagelse af Liberal Alliances Villum Christensen, der var til kredsbestyrelsesmøde, mødtes tirsdag aften. Et »godt og positivt møde af en karakter, som understreger, at vi kan samarbejde,« siger Troels Brandt. Partierne skal mødes igen i dag onsdag.

Fredag den 1. december skal der ligge en aftale om konstituering. Ellers kan man i Slagelse risikere, at der bliver trukket lod om borgmesterposten. Der er dog mulighed for at søge om udsættelse, og det foretrækker Troels Brandt, så der er tid til en grundig forhandling.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her