Vi skal give den professionelle omsorg bedre vilkår
Undersøgelser viser, at den professionelle omsorg i dagtilbud eller sundhedsvæsenet ikke altid lever op til vores forventninger. Men løsningen er ikke at forlange kærlighed af de omsorgsprofessionelle. Vi må derimod blive bedre til at forstå, hvad fagligt funderet omsorg er – og sikre ressourcerne til den.
Hver dag går hundredtusindvis af mennesker på arbejde for at yde andre omsorg som en central del af deres job, for eksempel sygeplejersker, pædagoger, lærere og hjemmehjælpere.
Sygeplejersker praktiserer omsorg, når de behandler, lindrer eller trøster patienter og hjælper dem med at blive raske og udskrevet. Lærere integrerer omsorg, når de lærer børnene…