Dansk drøm: Skru op for lyde ved tankens kraft

EEG-målinger af hjerneaktiviteten kan bruges i høreapparater, der kun forstærker netop den talestrøm, man er interesseret i at høre, når mange snakker i munden på hinanden.

Artiklens øverste billede
Elektroder på hovedet aflæser hjerneaktiviteten i forsøgene på DTU. Når signalerne analyseres, kan forskerne finde ud af, hvilken lydkilde forsøgspersonens opmærksom er rettet imod. Foto: DTU Elektro/Videnskab.dk

Når du har været til fest med musik, og hvor mange mennesker snakker sammen, har du prøvet, at det kan være svært at høre alt, der bliver sagt. For hørehæmmede er det nærmest umuligt.

Men her kommer videnskaben til hjælp. Forskere fra Institut for Elektroteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU Elektro) har fundet ud af, at hjerneskanninger kan røbe, hvem man prøver at lytte til, og så kan netop det lydsignal forstærkes, så det finder vej op over baggrundsstøjen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra instituttet, skriver Videnskab.dk.

Teknologien kan potentielt benyttes i høreapparater, som på den måde bliver meget bedre til at opfange og forstærke præcis de lyde, den hørehæmmede gerne vil høre.

En elektronisk badehætte på hovedet

I forsøgene på DTU har forsøgspersoner fået en hætte med elektroder på hovedet. Elektroderne er i kontakt med hovedbunden, og så bliver hjernens elektriske aktivitet målt ved hjælp af en metode, der kaldes elektroencefalografi, forkortet EEG.

Læs også: Hjerneskannere i skolen kan afsløre, om eleverne følger med

»Vi har lavet forsøg med EEG, hvor vi har sat elektroder på hovedet af en forsøgsperson for at se, om vi kan aflæse, hvilken person forsøgspersonen er opmærksom på, når flere taler i munden på hinanden,« fortæller Jens Hjortkjær, der både er seniorforsker på DTU Elektro og på Hvidovre Hospitals Danish Research Centre for Magnetic Resonance.

»Vi tager EEG-signalet fra hjernen og sammenholder med de forskellige lydkilder. Så prøver vi at finde mønstre i hjerneaktiviteten, der røber, hvem forsøgspersonen prøver at lytte til. Og så kan vi forstærke den lydkilde, personen er opmærksom på.«

Virker med 10 sekunders forsinkelse

Hjerneskanningen viser altså, hvem forsøgspersonen gerne vil lytte til, så netop dette lydsignal kan forstærkes, mens de andre lydkilder undertrykkes.

Teknologien virker, men den er endnu lidt langsomt, siger Jens Hjortkjær:

»Da vi begyndte projektet tog det cirka et minut at finde ud af, hvem forsøgspersonen rettede sin opmærksomhed mod. Nu er den tid skåret ned til omkring 10 sekunder. Men det skal helst gå endnu hurtigere at aflæse og analysere EEG-signalet.«

Med den nuværende teknologi vil der altså gå 10 sekunder, fra en bruger retter opmærksomheden mod en ny taler, til systemet har registreret det og forstærker lyden fra denne taler.

Læs også: Det er ikke kun rockmusikere, der risikerer at miste hørelsen

Det er i overkanten i forhold til at kunne føre en normal samtale med flere samtalepartnere, men forskningen fortsætter.

Elektronikken skal langt ned i størrelse

Forskningen på DTU er en del af EU-projektet COCOHA, som franske, engelske og schweiziske universiteter samt den danske høreapparatproducent Oticon også er med i.

Ud fra resultaterne vil Oticon forsøge at udvikle høreapparater, der forstærker lyden fra den, man gerne vil lytte til, og undertrykker alle støjkilderne.

Mikrofonerne i høreapparaterne skal kunne afsløre den retning, som forskellige lydkilder befinder sig i, så de kan adskilles fra hinanden.

Og så er planen at skabe så små EEG-apparater, at de kan være indbygget i høreapparaterne.

EEG-delen kan enten sidde i øregangen eller lige bag ved øret, hvor en del af hjernesignalerne også kan opfanges. Så slipper man som hørehæmmet for at have en hætte med elektroder på hovedet, hvilket de fleste nok vil sætte pris på.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.