Familieterapeut til skilsmisseforældre: Skru ned for forventningerne til julen

Godt hvert andet ægteskab ender i skilsmisse, og det komplicerer juledagene, hvor der kan opstå gnidninger mellem mor og far, når tiden med børnene skal fordeles.

Delejulen kan være et minefelt, fortæller Peter Schlichting Mortensen, der er uddannet cand. psych. og familieterapeut og til dagligt er direktør og partner i Dansk Familieterapeutisk Institut.

»Julen er hjerternes fest. Det er den tid på året, hvor familier søger sammen og forsøger at indhente noget af den forsømte tid sammen, og det betyder også, at julen rummer en særlig ladning af forventninger – i hvert fald forældrenes forventninger. Og det er disse forventninger, der ofte kan spænde ben,« siger han.

Peter Schlichting Mortensen påpeger, at selv om alle forældre selvfølgelig ønsker at give deres børn en uforglemmelig jul – ligesom dem, de selv kan huske med sne og bjældeklang – så kan det lægge et unødigt forventningspres på de små.

»Mit allerbedste råd er at skrue ned for både ambitioner og forventninger, for det er ens egne og ikke børnenes. Man behøver ikke nå alt på én gang. Børn vil gerne gøre deres forældre glade, men man sætter dem på arbejde, når man forventer, at de skal have den bedste jul både hos mor og far,« siger han.

Her svarer han på, hvordan man bedst tackler de dilemmaer, der kan opstå i julen som skilsmissefamilie.

Både mor og far vil gerne holde jul med børnene, men kan børn få for mange juleaftner?

»Hvis der begge steder er en forventning om, at der skal holdes jul for fuld udblæsning med alt, hvad det indebærer af traditioner, mad, gaver og dans om juletræet, så kan børn godt få for meget. Med alt det samvær og høje forventninger har børn også brug for, at julen er en dag i nattøj, hvor man kigger på gaver sammen. Hvis de så allerede dagen før eller dagen efter skal igennem det hele igen, stresser man dem unødigt. Ingen børn lider nød ved kun at holde én juleaften,« siger Peter Schlichting Mortensen.

Den ene forældre har fået en ny kæreste og vil gerne holde jul sammen med ham/hende. Er det en god idé?

»Det er rigtig dårlig timing. Man bliver nødt til at se det fra børnenes perspektiv og ikke de voksnes, der tænker, at det bliver hyggeligt. For et barn, der i forvejen er spændt over julen, bliver det en enorm krævende opgave at skulle tage stilling til en ny voksen, som oven i købet kommer ind og tager førsteret på forælderens opmærksomhed. Vent til barnet kender den nye kæreste, før I holder jul sammen.«

Det er den ene forælders tur til at holde jul, men barnet vil hellere holde hos den anden forælder. Hvad stiller man op?

»Man sætter sig ned og snakker med barnet om hvorfor. Det handler ikke om, at barnet ikke kan lide en, men det handler måske om, at julen bliver holdt på en anderledes måde hos den anden forælder. Snak om det, og så skal man droppe selvoptagetheden, for det er ikke synd for nogen.«

Nogle skilsmissefamilier bliver ved med at holde jul sammen. Er det en godt idé?

»Hvis det sker i fred og fordragelighed, og det ikke er noget med, at forældrene sidder anspændte og på vagt, så er det da bestemt en smuk ting at kunne blive ved med at holde jul sammen. På den måde oplever børnene også, at deres forældre kan enes og være sammen i en god tone og rar atmosfære, men hvis de derimod ikke kan pakke deres stridigheder væk, skal man droppe det. Man skal gå helhjertet ind i det og mene det, for ellers sender man igen børnene på overarbejde.«

Hvis man er blevet ved med at holde jul sammen, men ens nye kæreste ikke bryder sig om det, hvad gør man så?

»Man må tage en snak med sin kæreste om, hvad der nager, og det kan der være mange grunde til. Hvis det ikke er noget, man kan ændre, og man gerne vil blive sammen, så må man veje hensynet til kæresten med i sit valg. Når man siger det til eks’en og børnene, at man i år vil holde en anden slags jul, skal man ikke lægge det over på den nye kæreste, for det kan gå ud over relationerne.«

Hvad er dit bedste råd til skilsmissefamilierne?

»Der er desværre ingen opskrift på, hvordan man får julen til at gå op, men som udgangspunkt må de voksne tage ansvaret, for det skal aldrig være børnenes opgave at sikre hyggen. I takt med at der er kommet så mange nye familieformer, er det vigtigt, at man kan enes, og så må man løbende evaluere julen fra år til år. Og så skal man forresten også lade være med at blande sig i, hvordan man hver især holder juleaften.«