Her er årets bedste spil til din mobil
Det prisvindende subway-simulator-spil Mini Metro er netop udgivet til mobiltelefonen, og det er fuldstændigt fabelagtigt.
Spil
Mini Metro
iOS og Android, 39 kr.
Dinosaur Polo Club (med lyd af Disasterpiece)
Første gang, jeg hørte om Mini Metro-spillet, var til den årlige spilprisuddeling Independent Games Festival i San Francisco i 2015, hvor spillet fik en såkaldt ”honorable mention” i to kategorier (Excellence in design og Excellence in visual arts). På daværende tidspunkt kunne det kun spilles på PC, men var under udvikling til andre platforme.
Til samme prisuddeling i år (altså foråret 2016) var spillet nomineret i fire kategorier og vandt – fortjent – Excellence in Audio. Nu er det netop udkommet til mobiltelefonerne (både iOS og Android), og det er intet mindre end fabelagtigt.
Jeg har ikke været i nærheden af at være så begejstret for et mobilspil, siden jeg anmeldte mesterværket SPL-T i slutningen af 2015:
Mini Metro går ud på at bygge et system af metrolinjer, der skal forbinde stadigt travlere metrostationer med hinanden. Man starter med blot tre stationer, og i starten er der roligt tempo og god tid. Men for hver dag, der går, popper flere og flere passagerer og flere og flere stationer op, som skal forbindes med de øvrige, og inden længe sidder man med en multifarvet båndsalat af toglinjer, travlt optaget af at balancere de mange overvejelser, der skal til for at skabe ligevægt i systemet.
Der kan kun stå et vist antal personer på én station, og når maksimum er nået, bryder systemet sammen. Der zoomes nøgternt ind på stedet, hvor det gik galt, spillet er slut, og man starter forfra.
Overophedningen af systemet sker selvfølgelig altid, når tingene ellers rigtigt er begyndt at køre, og man er ved at blive godt knyttet til sit flotte, kulørte net af travle metrobaner. Måske er det denne smukt timede skuffelse, hvor man bliver afbrudt, lige når man selv synes, tingene peaker, der gør, at spillet har en magnetisk indvirkning på én. Bare lige en runde til. Og en til.
Mini Metros smukke, enkle grafik er holdt i klare pangfarver på hvid baggrund, meget lig subway-oversigtskortene i London, og man spiller da også med ’rigtige’ byer, omend de metrosystemer, man bygger, meget hurtigt bevæger sig væk fra, hvordan de virkelige undergrundskort ser ud. De første tre byer, man kan lege med, er således London, Paris og New York City. Når man har tjent mindst 500 point i én by (dvs. fragtet mindst 500 passagerer, før systemet bryder sammen), låses den næste by op – med nye udfordringer og fordele. I Hong Kong er befolkningstilvæksten hastig. I Osaka får man muligheden for at tilføje Shinkansen-højhastighedstoge (dem er jeg helt vild med). I Kairo er togvognene særligt små. I Montréal skal man bygge mange broer og tunneller.
Det er næsten umuligt at få nok af spillets hypnotiserende dynamik, der starter med zenagtig, top-æstetisk ro og slutter med smukt blippende kaos, uden at det bliver febrilsk. Man er blot komplet opslugt, og på grund af spillets fremragende æstetiske kvaliteter, inklusiv en afdæmpet men fuldstændigt genial lydside, virker det meditativt.
Det er et spil, man har svært ved at holde fingrene fra, og selvom du måske synes, du giver din telefon rigeligt med opmærksomhed i forvejen, er jeg nødt til at give dette metro-mesterværk mine absolut varmeste anbefalinger og insistere på, at du downlader det alligevel. Det er ren kvalitetstid, og jo bedre, man bliver til at bygge sine vel-designede systemer, jo flere flow-detaljer åbenbarer der sig for en. Bravo!