Smartphonen til super-narcissisten er landet
"Det er verdens første selfie-telefon," siger pigen, der præsenterer Lenovos nye smartphone VIBE S1 på messen i Berlin og peger på de to kameraer over skærmbilledet. Altså verdens første telefon, der er designet til at tage selfies.
Kameraet til venstre har otte megapixels. Kameraet til højre har to megapixels. Når telefonen er sat på dual-foto-mode tager du et selfie, ligesom du plejer. Det venstre kamera fokuserer på dit ansigt, mens det højre fokuserer på baggrunden.
Jorden roterer om Solen og folk tager selfies. Det ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbigt.
Det gør telefonen i stand til at give dine selfies et mere professionelt look. Du kan for eksempel sløre baggrunden, men holde billedet af dig selv skarpt. Eller få baggrunden til at rotere, mens du selv står skarpt.
Så mens samfundsteoretikere debatterer, om selfies er udtryk for kulturelt forfald eller en digitalt uddannet generation af unge, så er teknologi-producenten Lenovo egentlig ret ligeglad. Jorden roterer om Solen og folk tager selfies. Det ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbigt. (Lenovo har nok også set en markedsførings-værdi i at designe "verdens første selfie-telefon")
Rejs rundt om Jorden på 1 minut
Pigen demonstrerer også et klippeværktøj. Automatisk kan telefonen klippe personen på billedet ud, hvorefter man kan indsætte nye baggrunde bag personen. Det er ikke ligefrem raketvidenskab at gøre det i Photoshop, men det går nu faktisk ret hurtigt.
"Du kan også bruge det til at klippe folk ind på familiebilleder, hvis de ikke er tilstede," fortæller pigen og prøver at virke sprudlende. Her sidst på dagen er hun ved at være træt af at tage selfies, kan man mærke.
Lenovo har selv installeret nogle baggrunde, som man kan indsætte. For eksempel fra Pisa:
Eller fra Paris:
Eller foran en løve:
Se selv Lenovos præsentation af deres selfie-smartphone i videoen nedenfor:
Telefonen kommer til at koste omkring 2.000 kroner og må forventes at komme i butikkerne i år, selvom der ikke er fastsat en dato.
Læs den store Premium-artikel om, hvorfor vi tager selfies nedenfor: