Fortsæt til indhold
Digitalt

Smartwatch fra HP er klar til salg

Sådan ser det ud: HP's semi-smarte smartwatch er designet af Michael Bastian, og det kan købes nu til 350 dollars.

Lasse Svendsen, Lyd & Billede

Hewlett-Packard har fået designeren Michael Bastian til at tegne MB Chronowing, som smart-uret hedder. Det ligner i mistænkelig grad IWC’s Ingenieur – som du kan se her, men der banker ikke noget sofistikeret schweizisk urværk under overfladen.

LÆS OGSÅ: Japanske bilnørder holder lysfest i gaderne

HP's smart-ur er egentlig heller ikke specielt smart. Man kan hverken ringe, tage billeder eller skrive beskeder med det. Det har heller ikke været meningen ifølge HP, som har lavet MB Chronowing som en forlængelse af smartphonen. Uret bruger en monokromskærm, som viser beskeder, vejret, indkomne e-mails og kalenderen.

LÆS OGSÅ: Snart kan vi besøge Månen i virtual reality!

Så i stedet for en touchskærm bruger man knapperne på siden for at navigere i informationerne på skærmen. Skærmen dækker størsteparten af urets diameter på 44 mm, og uret er desuden vandtæt ned til 50 m. Batteriet skal kunne holde i cirka en uge på en oplading.

HP's smart-ur er ikke specielt smart. Man kan hverken ringe, tage billeder eller skrive beskeder med det.

MB Chronowing kan købes på webstedet gilt.com, og prisen begynder på 349 dollars for ståludgaven med tre medfølgende remme: brunt skind, olivengrøn nylon og en i sort gummi.

LÆS OGSÅ: Microsoft giver gratis Office på mobilen

Det bliver også fremstillet en Limited Edition i 300 eksemplarer i sort PVD med safirglas og sort læderrem.

Uret kan bruges sammen med iPhone 4S eller nyere og Android-mobiler med Android 4.3 eller nyere OS.

Artiklens emner
HP