Test af Panasonic JZ1000: God betjening og forrygende billedkvalitet

Panasonic JZ1000 er et ikke helt fladt 4K OLED-tv, der har strålende billedkvalitet og et godt interface. Lydkvaliteten har ikke helt samme høje niveau

Artiklens øverste billede
Foto: Panasonic

Fladskærms-tv:

Panasonic JZ1000

Pris:

19.999 kr.

Hvis man vil have et OLED-panel i høj klasse, der bliver styret af en glimrende processor, og som har et væld af forbindelsesmuligheder og et lettilgængeligt tv-interface, er det værd at tage et kik på JZ1000. Panasonic har lavet et OLED-tv, der udfordrer konkurrenterne.

JZ1000 bliver regeret og kontrolleret af den samme HCX Pro AI-processor-engine, som sidder i dets dyrere slægtning JZ2000, og her finder vi HLG, HDR10, HDR10+ Adaptive og Dolby Vision plus en række forbindelsesmuligheder. Foruden Bluetooth og dual-band-Wi-Fi får man fire HDMI-inputs, som understøtter HDMI 2.1-Auto Low Latency Mode, mens to andre også omfatter 4K High Frame Rate og Variable Refresh Rate.

Overbevisende kontraster

Der er tre USB-stik, en Ethernet-sokkel, tre stik til de to indbyggede tv-tunere og et stik til CI-kort. Når det gælder output, er man begrænset til en enkelt digital optisk sokkel og et 3,5 mm analogt stik, der kan skifte mellem line-level til hovedtelefoner og forforstærker-niveau til en subwoofer.

Læs også: Philips nye OLED+935 [TEST]: En totaloplevelse af lyd, lys og billeder

Men hvad så med Panasonic-skærmens billedkvalitet? JZ1000 tager sig bedst ud med noget 4K-indhold – enten via en streamingtjeneste eller en UHD Blu-ray-afspiller. Og allerhelst med et HDR-element. Det er det, der vækker skærmen til live.

Panasonics panel er markant klarere, end man med rimelighed kunne have forventet. Hvide toner springer frem fra skærmen, men de tager masser af detaljer med sig – og hertil kommer de forudsigeligt dybe, skinnende og lige så detaljerede sorte toner, som denne skærm kan levere. Det resulterer i kontraster, der er omfattende og overbevisende.

Kant-definitionen er præcis og glat uden hakken til at ødelægge billedernes dimensioner, og når indholdet kræver det, er Panasonic-skærmen i stand til at generere markante dybdevirkninger. Detaljeniveauerne er rigeligt i stand til at give en fuld repræsentation af mønstrene på tekstiler og hudtoner.

Læs også: Panasonic Lumix S5 [TEST]: Suveræn allrounder

Den farvepalet, der er til rådighed, er imponerende omfattende med realistiske nuancer af skygge og intensitet. Panasonic formår uden problemer at holde balancen mellem “levende” og “naturalistisk”. Man kan opnå al denne troværdige billedgengivelse med et minimum af opsætningsmenuer. Menuerne er forbilledligt enkle og korte – og hurra for det.

Skru lidt ned for kvalitetskravene – til en 1080p Blu-ray-disk, for eksempel – og Panasonic-tv’et viser sig at være hæderligt til opskalering. Det er meget tydeligt, at JZ1000 arbejder hårdt for at fylde skærmen med information – men den formår stadig at holde et højt detaljeringsniveau.

Udfordring på lyden

Panasonic vil naturligvis opfordre os til at gå højere opad i firmaets OLED-modelserie, hvis vi vil have en lydkvalitet, der svarer til billedkvaliteten. Men under alle omstændigheder er to drivere med et samlet lydniveau på 30 watt ikke netop enhvers drøm om et veludstyret lydsystem – JZ1000 lyder lige så lille og uengageret, som dets billeder fremtræder klare og betagende.

Man kan sige til skærmens forsvar, at JZ1000 faktisk giver en fornuftig og klar lyd. Det sender stemmer fremad ganske godt, og lyden bliver aldrig skrap eller råbende, selv om man sætter sig for at udnytte de 30 watt fuldt ud. Men der er ikke megen spændvidde eller kraft i lyden. Så overvej en lydbar.

Læs også: Panasonic TX-65JZ2000E [TEST]: Løfter din hjemmebio til et nyt niveau

Når man ser på JZ1000 ligefor, er det stort set alt det, man kan ønske sig af et tv: næsten udelukkende skærm. Historien er imidlertid en anelse mindre tilfredsstillende, når man ser på skærmen i profil. Den er næsten 7 cm dyb – hvilket i vore dage er en betragtelig dybde. Hvad angår fjernbetjeningen, vil vi kalde den gammeldags (den er stor), men der er stemmestyring via Google og Alexa, og smart-tv-interfacet er logisk og enkelt at bruge.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.