- For abonnenter
Mercedes rykker ind på lukrativt bilmarked
X-klassen er mærkets første pickup, og forventningerne er store.
Rigtige moderne cowboys kører pickup.
Med jagthunden på ladet og en pumpgun bag førersædet er den moderne udgave af fortidens hærdede gun-slingers klar til selv de vildeste udfordringer.
Herhjemme er det for koldt til at sidde på ladet, selv for en ruhåret hønsehund, og det er forbudt at bære våben. Om det er årsagen til, at pickupper er et særsyn i Danmark, kan man jo have et kvalificeret gæt på.
Ikke så populær i DK
Herhjemme har salget af denne biltype de seneste år begrænset sig til dem, der har brug for en decideret arbejdshest med lad, som med garanti kan tåle alt. Flere har spået, at biltypen stod for et gennembrud herhjemme efter en afgiftsomlægning, som i 2008 brandbeskattede de populære firehjulstrækkere på gule plader, mens pickupperne gik fri. Indtil videre er salgssuccesen dog udeblevet.
Mercedes siger, at de har arbejdet massivt på at forbedre køreegenskaberne i forhold til Nissans udgave.
Ude i den store verden mener flere dog, at pickuppen er kommet for at blive og måske kan lokke flere købere til. Nye varianter som bl.a. Fiat Fullback, Ford Ranger, Toyota Hilux, Nissan Navarra og VW Amarok gør klassen interessant, og nu melder Mercedes-Benz sig ind i kampen om kunderne med en helt ny X-klasse pickup.
Tyskerne forventer, at salget af pickupper vil stige markant over de næste 10 år, derfor har man allieret sig med Nissan, der sidste år lancerede den fine Navarra, som den nye Mercedes er baseret på.
Den store vækst for pickupper sker især på den