»Når vi tager chancen og bevæger os ud på en sidevej, er det også tit der, at nye muligheder viser sig«
Prousts 37 spørgsmål: Den danske Hollywood-kendis Gitte Nielsen er i øjeblikket aktuel på Kanal 4 med sit nye talkshow, ”Gitte Talks”. Hun er vild med paven og arbejdet for at begrænse drivhuseffekten.
Hvad er det bedste, du kan foretage dig?
»Hygge med familien og mine elskede hunde og være kreativ og energisk på mit arbejde.«
Hvad er det værste, du kan forestille dig?
»At min familie eller jeg selv bliver frygteligt syg.«
Hvor vil du helst tilbringe dit liv?
»I en kærlig og kreativ verden med mennesker, der er omsorgsfulde og med respekt for andre.«