Her er fem vilde power-stationcars
En stationcar med en 10-cylindret sugemotor, en med tæt ved 600 hk og en til motorløb? Jo, biler med plads til det hele er dukket op igen og igen. Vi har fundet fem af de bedste i billedbogen.
En dille er på vej til at genopstå – de hurtige biler til pakkebuddene, blandingen mellem en stationcar og en GTI. Ford kommer med én, Peugeot har sin på vej, og Seat vil også være med. Så her i marts holder Focus ST med 250 hk klar, senere er det Seat-forhandlernes tur til at holde danmarkspremiere på Leon ST Cupra. Og til maj er Peugeot 308 SW GT den nyeste.
Men selv 280 hk i Seaten er det rene ingenting i forhold til dengang, der virkelig var power-stationcars til. BMW med V10-motor og 507 hk, Cadillac med V8-muskler og 564 hk. Og på toppen: Audi RS6 med V10-motor og kun 21 hk fra 600! Men i 2008 kom så den internationale finanskrise, og selv om Cadillac hele tre år senere forsøgte at holde liv i dette med ”verdens hurtigste stationcar”, var det sket med de hurtige end hurtigere.
Vi har åbnet billedbogen og fundet billederne frem – også af Volvo herregårdsvognen, der kørte race.